Af Ritzau - 29/05-16 12:48

Guldfireren må nøjes med World Cup-bronze i SchweizGuldfireren må nøjes med World Cup-bronze i Schweiz

Letvægtsfireren kunne ikke følge New Zealand og Schweiz i finalen ved World Cup-stævnet i Luzern.

storybild

Den danske guldfirer kunne ikke følge med New Zealand og Schweiz i finalen (arkivfoto). (Billede: Scanpix/Brian Martin Rasmussen)

Guldfireren kunne søndag ikke leve op til sit navn i finalen ved World Cup-stævnet i schweiziske Luzern.

Her måtte letvægtsfireren med Jacob Barsøe, Jacob Søgaard, Kasper Winther Jørgensen og Morten Jørgensen nøjes med tredjepladsen og bronze efter New Zealand og Schweiz.

Det skuffede Jacob Barsøe.

- Det var skidt. Jeg synes egentlig, at vi sad med overskud efter 1000 meter, men der kom vi ikke med, da der blev rykket. Der var vi ikke skarpe nok endnu.

- New Zealand kørte igennem med et tempo omkring 39/40 tag i minuttet, og det formåede vi ikke at gøre. Vi kan gøre det meget bedre, siger han i en pressemeddelelse fra Dansk Forening for Rosport.

Præstationen var dog godkendt set i det lys, at mandskabet ikke har trappet træningen ned som vanlig til denne regatta på grund af forberedelserne til OL.

Kvartetten er udtaget til legene i Rio senere på sommeren, hvor den regnes som medaljekandidat.

Danmark havde yderligere to både med i A-finalerne søndag.

Anne Dsane Andersen og Hedvig Lærke Berg Rasmussen endte på femtepladsen i kvindernes toer uden styrmand, mens Juliane Elander Rasmussen og Anne Lolk kom ind på femtepladsen i kvindernes letvægtsdoublesculler.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress