Af Ritzau - 28/07-16 06:05

Colombianere vinder utraditionel Copa Libertadores-finaleColombianere vinder utraditionel Copa Libertadores-finale

For første gang siden 1991 var sydamerikansk klubfinale uden et hold fra Argentina, Brasilien eller Uruguay.

storybild

Atleticos spillere løfter pokalen efter sejren. Holdet er også den første colombianske klub i mere end et årti, der vinder Copa Libertadores. (Billede: Scanpix/Raul Arboleda)

Det colombianske hold Atletico Nacional er for anden gang i klubbens historie kåret som vinder af den sydamerikanske udgave af Champions League, Copa Libertadores.

Det skete med en sejr på 1-0 på hjemmebane over den ecuadorianske klub Independiente del Valle. Første opgør endte 1-1, og dermed vinder Atletico Nacional 2-1 samlet.

Angriber Miguel Bora blev helten for Atletico, da han efter ni minutters spil sparkede kampens eneste mål i kassen, og dermed sikrede Bora sejren til holdet fra den colombianske by Medellin.

Sidst klubben vandt turneringen var i 1989.

Atletico er også den første colombianske klub i mere end et årti, der vinder Copa Libertadores. I 2004 vandt Once Caldas finalen mod den argentinske storklub Boca Juniors.

Copa Libertadores bliver traditionelt domineret af hold fra Argentina, Brasilien og Uruguay, men i år var det altså en colombiansk klub, der løb med sejren.

Det er første gang siden 1991, at der ikke var et hold fra en af de tre lande i finalen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress