16/02-16 18:21

Cult gør comeback i dansk cykelsportCult gør comeback i dansk cykelsport

Energidrikkoncernen Cult går ind som sponsor for Continental-holdet Team ColoQuick.

storybild

Den nykårede seksdagesvinder i Ballerup Alex Rasmussen er en af rytterne på Team ColoQuick, der fremover skal hedder ColoQuick-Cult. (Billede: Polfoto/Mikkel Khan Tariq)

Kun to måneder efter bruddet med Stölting Service Group er energidrikkoncernen Cult Energy tilbage i cykelsporten.

Cult er trådt ind som sponsor for det danske kontinentalhold Team ColoQuick, der fremover skal køre under navnet ColoQuick-Cult.

- Holdet samt folkene bag ColoQuick har de samme værdier som os, og netop derfor tror jeg 100 procent på, at vi sammen kan skabe fantastiske resultater, siger Cults grundlægger, Brian Sørensen, i en pressemeddelelse.

Cult Energy er et velkendt navn i dansk cykelsport, efter at virksomheden i 2012 overtog hovedsponsoratet at det daværende Team Glud & Marstrand med Michael Skelde som sportslig ansvarlig.

I 2015 fik holdet status som Pro Continental-hold, men Cult ønskede ikke at fortsætte som eneste hovedsponsor og slog sig derfor sidste efterår sammen med Stölting Service Group.

Allerede inden Team Cult-Stölting havde kørt sit første løb, gik samarbejdet dog skævt, og Cult valgte at trække sig. Nu er virksomheden tilbage i en mere beskeden rolle som sponsor for det Skive-baserede mandskab.

- Vi har været i dialog med Cult igennem noget tid og føler os sikre på, at valget af netop dem som samarbejdspartner er det rigtige for Team ColoQuick, da det betyder, at vi kan fortsætte den gode udvikling, som cykelholdet er inde i, siger holdejer Brian Pedersen.

Blandt rytterne på Team ColoQuick-Cult finder man den nykårede seksdagesvinder fra Ballerup Alex Rasmussen.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress