Af - 12/11-15 12:50; Opdateret: 12/11-15 13:10

Landsholdet ligeglade med bukse-gate: Røde shorts er da fintLandsholdet ligeglade med bukse-gate: Røde shorts er da fint

Landsholdsprofilerne er modsat mange danskere ikke specielt berørt over, at landsholdet nu skal spille i røde og ikke i hvide shorts.

storybild

De kan ikke ses på billedet. Måske er det bevidst, at DBU forsøger at skule de røde shorts på pressebilledet? (Billede: Polfoto)

Rød-hvid-rød er blevet til rød-rød-rød.

Som det blev afsløret i metroxpress i sidste uge består landsholdets nye spilledragt af en rød trøje, røde shorts og røde strømper.

Det er et brud på traditioner, der går tilbage til tiden omkring de første landskampe i 1908, hvor Frankrig var et hold, vi baskede med 17-1.

Siden dengang har Danmark altid haft den røde trøje med dertilhørende hvide shorts og røde strømper som førstedragt. Derfor skabte det da også en mindre shitstorm (eller shorts-storm om man vil), da dragten blev offentliggjort.


Der florerede flere kritiske tweets i dagene omkring offentliggørelsen:



LÆS OGSÅ: Danmarks EM-dragt lækket: Men hov, der er da noget galt!?

Næsten halvdelen af metroxpress’ læsere bakkede fodboldekspert- og kommentator Niels Christian Frederiksen op, da han røg op i det røde felt over de røde shorts:

- Jeg bryder mig bestemt ikke om det. Danmark spiller i rødt og hvidt på grund af vores flag. Vi er jo ikke Liverpool. Så her piller de ved noget af det helligste, sagde han.

- Det er bare en del af en design-udvikling, forsvarede DBU sig.

LÆS OGSÅ: DBU om udskældte shorts: Det er ikke noget nyt

Holdleder Simon Rasmussen bekræfter i øvrigt over for metroxpress, at Danmark stiller op helt i rødt i begge kampe mod Sverige.

Men hvad siger spillerne egentlig selv til dragten fra Adidas. Vi fangede en håndfuld af dem i landsholdslejren i Helsingør til en kommentar. Og stem selv nederst i artiklen.

Nicolai Jørgensen:

- Jeg kan egentlig meget godt lide det. Det er lidt anderledes. Det er godt at prøve noget nyt. Forhåbentlig er der nogle mål i den, siger FCK-profilen, der mener, at han er for ung til at gå op i den slags traditioner.

Viktor Fischer:

- Jeg er fucking ligeglad, lyder det korte svar Ajax Amsterdam-angriberen, som følger det op med et stort grin.

LÆS OGSÅ: Landsholdsprofiler sætter foden ned: Drop nu Zlatan-snakken!

Andreas ‘AC’ Christensen:

- Jeg synes egentlig, at den er fin. Vi spiller stadig i rødt, så det er jo fint nok. Jeg lægger ikke så meget i det. Vi går ind og præsterer uanset, hvad vi har på, siger Gladbach-kometen diplomatisk.

Christian Eriksen:

- Jeg synes stadig, det ligner en landsholdstrøje. Selvfølgelig mangler der lige det hvide. Men det er ikke noget, der får mig til at sige: hvorfor er der ikke hvide shorts. Rødt er rødt, er Tottenham-stjernens lidt kryptiske svar.

LÆS OGSÅ: Tryller i Premier League: Eriksen går efter 12-tallet mod Sverige

Jakob Poulsen:

- Jeg er fuldstændig ligeglad. Det er jeg blevet for gammel til at gå op i, siger FC Midtjyllands-spilleren.

Thomas Delaney, Nicklas Bendtner og Stephan Andersen:

- Ingen kommentar, siger Stephan Andersen promte.
- Nej, det har vi ingen kommentar, bekræfter Delaney, mens Bendtner samtykende ryster på hovedet.

LÆS OGSÅ: Agger: Zlatan er god, men den her dansker er bedre

LÆS OGSÅ: Bendtner: »Jeg gider ikke sammenligne mig med Zlatan«

LÆS OGSÅ: Olsen glæder sig over stærk forsvarsduo til Zlatan-duel

LÆS OGSÅ: Landsholdsveteran toptændt til svenskerbrag: Jeg er stadig irriteret

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress