Af - 29/02-16 17:02

Frustreret FCM-talent forbigået mod United: Vildt skuffendeFrustreret FCM-talent forbigået mod United: Vildt skuffende

FCM-talentet Mikkel Duelund er ikke tilfreds med, at han blev vraget til truppen mod Manchester United.

storybild

Mikkel Duelund har taget FCM med storm. Men mod Manchester United blev han til stor skuffelse forbigået. (Billede: Bonnerup Claus)

Selv om Mikkel Duelund i går vandt DBU’s talentpris for U/19-spillere, så er 2016 ikke startet, som han havde håbet på.

For godt nok har den 18-årige FC Midtjylland-spiller fået et gennembrud i Superligaen i denne sæson med fire mål i 11 kampe, men det blev ikke til spilletid i de to Europa League-kampe mod Manchester United.

- Det er helt vildt skuffende. Min efterårssæson har berettiget mig til at få minutter i de to kampe. Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg var skuffet, siger Duelund.

LÆS OGSÅ: 18-årig FCM-komet er fræk som Fischer: Drop ydmygheden

LÆS OGSÅ: Hjemlige spillere snupper DBU-talentpriser

Han var ellers med truppen i Manchester, men røg op på tribunen på Old Trafford som 19. mand. To dage forinden havde han spillet med FC Midtjyllands U/19-hold mod FC Barcelona i ungdomsholdenes Champions League. Fra Spanien fløj han direkte til Manchester og trænede med holdet dagen før kampen.

- Det var en sjov mulighed for mig at spille mod Barcelona. Da jeg sagde ja til det, blev jeg forsikret om at komme med til United-kampen. Men jeg vidste ikke, at det var som 19. mand, siger han.

- Jeg fortryder, hvis det var derfor jeg ikke var med på Old Trafford. Set i bakspejlet var det måske forkert. Men sådan er gamet. Hvis træneren ikke kan bruge mig, så skal han ikke bruge mig. Så kan jeg være uenig i det, som jeg også var. Men det kan jeg ikke bruge til noget, siger Duelund

LÆS OGSÅ: AaB-træner vil sætte dagsordenen mod FCM

LÆS OGSÅ: Solbakken: FCM kan spille noget vild power-fodbold

Han vil i stedet se fremad. Så snart han igen får chancen på FCM’s førstehold, vil han vise det spil, der har givet ham U/19-prisen.

- Det er fortid nu. Jeg skal ind og vise, at det ikke var berettiget, at jeg ikke var med.

Det får Mikkel Duelund måske chancen for i aften, når FC Midtjylland tager imod AaB i Superligaen.

LÆS OGSÅ: Van Gaal roser 18-årig joker efter sejr over FCM

LÆS OGSÅ: Kian Hansen: - Lige nu er det ikke så sjovt

LÆS OGSÅ: TV: FC Midtjylland ude efter vanvittigt drama - se målene her

LÆS OGSÅ: SLUT: FCM ydmyget på Old Trafford - sensationen udeblev

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress