Af Ritzau - 08/09-16 09:16

Sierra Leones fodboldtop er anholdt i korruptionssagSierra Leones fodboldtop er anholdt i korruptionssag

Tre fodboldchefer fra Sierra Leone er blevet anholdt. De er mistænkt for at være indblandet i Fifa-korruption.

storybild

Det er penge fra Fifa, som er omdrejningspunktet for en korruptionsundersøgelse i Sierra Leone. (Billede: Reuters/Arnd Wiegmann)

Onsdag aften har antikorruptions-kommissionen i Sierra Leone anholdt tre topfolk fra landets fodboldforbund.

Det drejer sig om præsident Isha Johansen, vicepræsident Brima Kamara og generalsekretær Christopher Kamara, skriver Reuters.

Lederen af antikorruptions-kommissionen, Ady Macauley, fortæller til Reuters, at anholdelserne er foretaget, fordi de tre fodboldchefer har undladt at møde op til afhøringer trods gentagne henvendelser fra kommissionen.

Man er i færd med at undersøge mulig svindel med midler fra Det Internationale Fodboldforbund (Fifa). Her mistænkes de tre fodboldchefer for at være indblandet.

Fifa har i forvejen en omfattende efterforskning af korruption kørende, som har ført til anholdelser og domme til adskillige fodboldledere rundt omkring i verden.

Præsident Isha Johansen, vicepræsident Brima Kamara og generalsekretær Christopher Kamara er nu fængslet og vil blive afhørt af kommissionen.

Isha Johansen er en af meget få kvinder på posten som præsident for et nationalt fodboldforbund.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress