16/02-16 08:00

Hårdt arbejdende Andersen vinder igen i NHLHårdt arbejdende Andersen vinder igen i NHL

Den danske målmand Frederik Andersen er inde i en god stime i NHL. Sejrer i målrigt opgør.

storybild

Frederik Andersen leverede en god præstation, da Anaheim sejrede i målrigt opgør i Calgary. (Billede: AP/Cho)

Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen var igen skarp, da hans hold Anaheim natten til tirsdag vandt i den nordamerikanske NHL-liga.

Anaheim vandt 6-4 i Calgarys Scotiabank Saddledome efter en kamp, hvor Calgary passerede den store danske målmand tre gange allerede i første periode.

Frederik Andersen og Anaheim kom stærkt igen, som holdet generelt har haft succes med de seneste uger.

Ved juletid var holdet fra det sydlige Californien nærmest dømt ude, men en stime af sejre har sendt holdet på andenpladsen i Pacific Division og nu med førerholdet Los Angeles Kings inden for rimelig afstand.

Frederik Andersen leverede 33 redninger i nattens opgør og kunne glæde sig over den personlige sejr, at hans tidligere holdkammerat Jonas Hiller blev skudt i sænk i Calgarys mål.

Schweizeren Hiller var førstemålmand i Anaheim, da Frederik Andersen kom til klubben.

I Phoenix-forstaden Glendale var Mikkel Bødker ikke synderligt gæstfri, da han og holdkammeraterne fra Arizona Coyotes natten til mandag havde den tidligere holdkammerat fra Rødovre Lars Eller på besøg.

Arizona sendte Montreal hjem med et nederlag på 2-6. Mikkel Bødker var den eneste af de to danske barndomsvenner, som kom på pointtavlen.

Bødker stod for den målgivende aflevering til hjemmeholdets sidste scoring. Det var hans assist.

Den mest erfarne af de danske ishockeyspillere i Nordamerika Frans Nielsen kunne sent mandag glæde sig over storspil fra New York Islanders.

Hjemme i Brooklyn vandt Islanders 4-1 over Detroit. Frans Nielsen tog som vanligt stort ansvar, men var pointløs denne gang.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress