Af Ritzau - 08/10-16 18:57

To danskere leverer kanonrunder i skotsk golfturneringTo danskere leverer kanonrunder i skotsk golfturnering

Søren Kjeldsen og Lasse Jensen deler ottendepladsen i traditionsrig skotsk golfturnering inden finalerunde.

storybild

Søren Kjeldsen hænger i som delt nummer otte i skotsk European Tour-turnering. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Tredjedagen i Skotland bød igen på flotte danske runder i golfturneringen Alfred Dunhill Links Championship.

Her gik Søren Kjeldsen dagen på St. Andrews, og danskeren leverede en runde i 67 slag - fem under banens par.

Det bragte Søren Kjeldsen op på en delt ottendeplads i turneringen, som er kendt for et anderledes turneringsformat end normalt på European Tour.

Det skyldes, at turneringen afvikles på tre forskellige baner torsdag, fredag og lørdag.

Søren Kjeldsen er i alt noteret for ti slag under banens par, og det samme er Lasse Jensen, som lørdag leverede en runde i 66 slag.

Turneringen føres af Tyrrell Hatton fra England, som gik lørdagen i ti slag under og samlet er noteret for 17 slag under.

Landsmanden Ross Fisher er tre slag efter på andenpladsen.

Næste dansker er placeret nede som en delt nummer 53. Det er Thorbjørn Olesen, som gik lørdagen i fire slag under par og i alt er tre slag under par.

Joachim B. Hansen var bedste dansker som delt nummer seks efter fredagens anden runde, men danskeren faldt helt igennem lørdag og raslede ned i tabellen.

Han gik i hele ni slag over banes par på Carnoustie. Det skete som følge af to dobbeltbogeys og seks bogeys samt en enkelt birdie.

I søndagens finalerunde skal alle golfspillere gå de 18 huller på St. Andrews Old Course.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress