Af Ritzau - 29/02-16 11:44; Opdateret: 29/02-16 12:45

Hareide vil genskabe magi fra dynamitdagene i 80'erneHareide vil genskabe magi fra dynamitdagene i 80'erne

Åge Hareide sætter sig i morgen i et af de varmeste sæder i Danmark: Jobbet som dansk fodboldlandstræner.

Bildstrecke im Grossformat »
Kender du Danmarks nye landstræner? Så kig med her, hvor du får 16 sjove og interessante facts om Åge Hareide. Åge Hareide 62 år. Født i Ulsteinvik, Norge.... Nordmand. Lad os bare få det overstået med det samme: Ja, Danmarks nye landstræner har lige præsteret det største nederlag i Champions Leagues historie: Real Madrid tæskede Malmø 8-0 tirsdag aften, i en kamp, hvor Real Madrid ikke havde noget at spille for. - Vi havde en fantastisk støtte igen fra vores fans. For holdet var det både kollektivt og individuelt langt under vores vanlige niveau. Det føles ikke rart at slutte sådan her. Det var for store cifre, sagde han. Men Åge var optimist til det sidste: -Der er altid en chance. Klarer vi det, vil jeg komme og heppe på holdet. Så stiller jeg mig på tribunen bag målet. At klare dette ville være den ultimative afslutning, sagde Hareide før Malmøs afgørende Champions League-kamp mod Real Madrid ifølge Aftonbladet. Åge Hareides trænerkarriere: Molde > Helsingborg > Brøndby > Rosenborg > Norge > Örgryte > Viking > Helsingborg > Malmö > Danmark. Da Åge Hareide var træner i Brøndby, gjode han NÆSTEN holdet på Vestegnen til dansk mester. Kort før sæson-afslutningen forlod han Danmark, fordi hans kone var blevet syg hjemme i Norge. Tom Køhlert tog over og kørte mesterskabet hjem. Åge Hareide stod i spidsen for Brøndby i 75 Superligakampe, og han er på sjettepladsen over Superligatrænernes pointsnit pr kamp: Brøndby fik 1,81 point pr kamp under Hareides ledelse. (Roland Nilsson 2,17, Ståle Solbakken 2,11, Michael Laudrup 1,96, Roy Hodgson 1,91 og Hans Backe 1,88 er bedre.) Åge Hareide sagde farvel til Brøndby og fortalte, at han nu ville leve i fodboldcølibat. To dage senere havde han skrevet under på at blive træner i Rosenborg et halvt år senere. Han hedder Fridtjof til mellemnavn Hans spillerkarriere og trænerkarriere overlappede hinanden i Molde: Sådan her ser spillerkarrieren ud: Hødd > Molde > Manchester City > Norwich City og Molde. Det er tandlægens skyld, at hans smil er flot, når han smiler: Da Åge Hareide spillede for Manchester City fik han sparket flere tænder ud i en kamp mod Leeds. Det var Andy Gray, der ramte Åges mund i stedet for bolden i en voldsom tackling. -En grov, grov fejl af Åge Hareide, råbte Svend Gehrs ud i de danske stuer 16. oktober 1985, da nordmanden med en kikset tilbagelægning spillede Michael Laudrup fri til udligningen 1-1. Danmark vandt 5-1, og var dermed næsten stensikre på billetten til VM i Mexico. Her vender de danske roligans hjem til København med Oslo-båden. "Jeg har pisket de andre, jeg har elsket at spille fodbold, men jeg kunne ikke specielt godt lide at træne. Måske var det derfor jeg blev træner. Jeg har er måske lidt for meget en livsnyder, der gerne vil lægge mig på sofaen for at læse. Jeg må nok hellere blive mere flittig og disciplineret. Det kan være, det kommer I 2016," siger han til NRK. Åge Hareide er blevet mestertræner i Danmark, Sverige og Morge. Helsingborgs IF (1999) Brøndby IF (2002) Rosenborg BK (2003) Malmö FF (2014) - Der er forhold, man ikke tænker over, før man står midt I det. Og du bliver påvirket af at have et multihandikappet barnebarn. Så tænker man måske mere over, hvor skrøbeligt livet er, siger han til NRK. Da Åge Hareide var spillende træner for Molde i 1986 havde han ved siden af fuldtidsjob i en bank med finansiering af fiskekuttere som speciale. Han har også siddet i byrådet i Molde, for partiet Høyre. Og da han blev norsk landstræner sagde han, at hvis det skulle kikse med landsholdet, så var ønskejobbet at blive fiskeriminister. Den nye landstræner blev præsenteret på et pressemøde i landsholdets omklædningsrum i Parken. Her står han med DBU-komunikationschef Jakob Høyer og DBU-direktør Claus Bretton-Meyer.

Åge Hareide tiltræder som dansk landstræner imorgen. Her er 16 facts om den norske træner.

Som aktiv spiller nåede Åge Hareide 50 kampe på det norske landshold. Blandt andet havde nordmanden den tvivlsomme fornøjelse af at møde dynamitdrengene i deres velmagtsdage midt i 1980'erne.

Spillere som Preben Elkjær, Michael Laudrup, Søren Lerby og Klaus Berggreen gjorde et stort indtryk på den kommende danske landstræner, som officielt tiltræder tirsdag.

Det fortæller Hareide i et interview med DIF's magasin Idrætsliv.

LÆS OGSÅ: Avis: Tomasson bliver Hareides assistent

- Jeg tror aldrig, at Norden nogensinde har set så underholdende et hold som det danske dengang. De personligheder med Elkjær, Laudrup, Lerby og Berggreen. Det var centrale spillere på deres hold ude i Europa.

- De havde dygtige spillere på så mange positioner. Det var et helt specielt hold med artister og fodboldspillere på et meget højt niveau.

- Det var en fornøjelse at se dem spille og ikke altid lige sjovt at spille mod dem, siger Hareide.

LÆS OGSÅ: Guldfuglen Sisto takkede nej til udlandet: - Jeg har været kræsen

Han henviser til det legendariske 1-5-nederlag til Danmark i Oslo 1985, der sendte Danmark til VM i Mexico. En kamp, hvor Hareide lavede en grum forsvarsfejl, som Michael Laudrup udnyttede.

Hareide lægger ikke skjul på, at han gerne vil genskabe noget af den magi, der gjorde dynamitdrengene til berømtheder i Europa.

- Alle ville ønske, man kunne skabe et hold, der havde det helt specielle. De var klassisk glade danske drenge. De hyggede sig på banen og spillede godt og havde det altid godt sammen.

- Alt det, som hører til holdspillet. Det var tydeligt, at de nød at være sammen som landshold, forklarer Hareide.

LÆS OGSÅ: Hareide vil afsløre sin assistent før egen tiltrædelse

Glæden ved fodbold er centralt i Hareides vision for landsholdet. Det skal være klart for omgivelserne, at de 11 spillere i den rød-hvide trøje har hjertet med.

Det er også et vigtigt signal over for de tilhængere, der skal at skabe rammerne om det danske landshold mange år fremover.

- Vi skal forsøge at få de roligans tilbage, der skabte så fantastisk en ramme i 80'erne. De var venlige, glade og det modsatte af hooligans. En stærk modpart.

- De var meget populære i Europa. Vi må have den entusiasme tilbage. Både for landsholdet og idrætten i sig selv. Vi skal have folk gjort mere aktive, siger Hareide til Idrætsliv.

LÆS OGSÅ: Hareide vil have mere ud af Eriksen på landsholdet

LÆS OGSÅ: Hareide sender fodboldlandsholdet til Japan i juni

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress