Af - 30/11-16 13:59; Opdateret: 30/11-16 14:26

Myndighederne jagter svar: Hvorfor styrtede fodboldflyet ned?Myndighederne jagter svar: Hvorfor styrtede fodboldflyet ned?

Årsagen, til at flyet med det brasilianske fodboldhold Chapecoense styrtede ned, er ikke fundet. Myndighederne hælder dog til en teori.

Bildstrecke im Grossformat »

Var brændstofmangel årsagen til, at fodboldflyet styrtede ned? Se billeder fra tragedien her.

Luftfartsmyndighederne i Colombia arbejder på højtryk for at finde årsagen til, at flyet med det brasilianske fodboldhold Chapecoense styrtede i døden bare fem kilometer fra lufthavnen i den colombianske storby Medellin.

Flere informationer peger på, at mangel på brændstof på flyet LMI-2933, som var på vej fra Santa Cruz i Bolivia til Medellin i Colombia, kan være årsagen. Det melder brasilianske og colombianske aviser.

LÆS OGSÅ: Chapecoense kan låne sig frem til nyt hold næste år

71 mennesker blev dræbt i flystyrtet inklusiv stort set hele Chapecoenses hold og ledelse samt 20 journalister, der skulle dække det brasilianske mandskabs finale i Copa Sudamericana (Sydamerikas svar på Europa League) mod colombianske Atlético Nacional.

- Det er mistænkeligt, at der trods nedstyrtningen, ikke var nogen eksplosion. Det forstærker teorien om, at der manglede brændstof, siger en kilde fra det colombianske militær ifølge Daily Mail.

Samme teori arbejder de colombianske luftfartsmyndigheder ud fra.

LÆS OGSÅ: Rivaler vil ære omkomne fodboldspillere med turneringstrofæ

- Vores teori er, at årsagen er mangel på brændstof, siger Jaime Sierra til den brasilianske avis O Globo.

Data fra flyet viser, at flyet cirkulerede flere gange før katastrofen indtraf. Piloten Miguel Alejandro Quiroga Murakami skulle inden nedstyrtningen have anmodet om landing, men blev bedt om at vente i kø sammen med tre andre fly, da et fjerde fly også havde problemer.

Kort efter skulle han have meldt om en elektronisk fejl i flyet, hvorefter det styrtede ned i bjergene i området uden for Medellin kaldet Cerro Gordo.

LÆS OGSÅ: Ikke første gang: Fatale flystyrt har ramt flere sportshold

Flyeksperter peger på, at distancen fra Santa Cruz til Medellin er tæt på den maksimale distance et fly af typen British Aerospace 146 kan klare i forhold til brændstofkapacitet.

Flyets sorte bokse er blevet fundet, og de er ved at blive undersøgt.

Der var seks overlevende: Fodboldspillerne Jakson Follmann, Helio Hermito Zampier Neto og Alan Ruschel, journalisten Rafael Henzel Valmorbida og besætningsmedlemmerne Ximena Suárez og Erwin Tumiri.

LÆS OGSÅ: Glæde før uhyggelig ulykke: Fodboldspillere tog disse snaps i dødsfly

Der var således bare tre af de 22 spillere, der overlevede flystyrtet i Colombia, da holdet var på vej til den første af to finalekampe mod Altético Nacional i Copa Sudamericana.

Den 31-årige målmand Marcos Danilo Padilha overlevede også selve flystyrtet, men døde senere på vej til hospitalet.

De tre øvrige er alle hårdt såret. Follmann har fået amputeret sit højre ben, mens Ruschel har brækket ryggen og er blevet opereret.

Chapecoense blev stiftet så sent som i 1973 og har de seneste år taget skridtet op fra en anonym tilværelse i de lavere divisioner og etableret sig på højeste niveau.


LÆS OGSÅ: Dansker i Brasilien: - Flystyrt mødt med forfærdelse

LÆS OGSÅ: Colombianere vil give titel til nedstyrtet klub

LÆS OGSÅ: Undgik dødsflyet: Fik fri for at fejre fødselsdag

LÆS OGSÅ: 27-årig fodboldspiller overlevede mirakuløst flystyrt: Pas på min vielsesring

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress