Af Ritzau - 07/07-16 06:04

Chris Anker: Min dieselmotor bliver kun bedreChris Anker: Min dieselmotor bliver kun bedre

Publikum og seere skal nok få set mere til Chris Anker. Dieselmotoren skal bare lige køres helt varm.

storybild

Chris Anker Sørensen kom ikke med i udbrud onsdag, men han er klar til at gøre flere forsøg. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

Chris Anker Sørensen (Fortuneo-Vital) forsøgte forgæves at komme med i udbruddet på 5. etape af Tour de France, men han føler sig overbevist om, at han nok skal komme på togt.

Og ifølge danskeren bliver chancerne for en dag med gode ben kun større, som Touren skrider frem.

- Normalt plejer mine dieselben at få det bedre og bedre, når andre bliver trætte. Jeg har det bedst, når alle folk er fuldstændig smadret. Jeg er mere en dieselmotor. De der sindssygt høje watt har jeg ikke i mig, siger han.

Med 1000 kilometer i benene på de fem første etaper begynder trætheden formentlig også så småt at melde sig hos rytterne.

Derfor tror den danske Fortuneo-Vital-rytter, at han hen over weekenden kan lave noget.

- Der kommer tre rigtig hårde etaper (fredag-søndag, red.), og der bør jeg kunne lave noget forhåbentlig, siger han.

Skulle han selv sammensætte det udbrud, han ender med at komme afsted i, tager han gerne nogle sprintere med sig.

- Hvis jeg får Marcel Kittel, Dylan Groenewegen og nogle andre sprintere med mig, og de så bare sidder og fyrer den af på det flade stykke for mig, hvor jeg kan sidde stille og roligt på dæk for så at køre fra dem på stigningen, joker Chris Anker.

- Det perfekte udbrud er altid det, hvor man er den stærkeste mand, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress