Af Ritzau - 06/06-16 03:41

BBC: Leicester-stjerne giver Arsenal besked mandagBBC: Leicester-stjerne giver Arsenal besked mandag

Landsholdsangriberen Jamie Vardy kan være på vej fra Leicester til Arsenal ifølge flere medier.

storybild

England-angriber og Leicester-spiller Jamie Vardy kan stå over for et overraskende klubskifte til Arsenal. (Billede: Reuters/Carl Recine)

Jamie Vardy, en af denne sæsons mest iøjnefaldende spillere i Premier League, ventes senest mandag middag at beslutte sig for, om han ønsker at skifte fra mesterskabsklubben Leicester City til Arsenal.

Det skriver det normalt velinformerede britiske medie BBC på sin hjemmeside.

Arsenal skulle allerede være nået frem til en aftale med Leicester. Vardy skal nu selv tage stilling til, om han vil takke ja til fire år i London-klubben med en markant højere løn, skriver BBC.

Vardy er udtaget til Englands EM-trup, der letter fra Luton-lufthavnen mandag klokken 12.30 dansk tid. Og den 29-årige angriber har altså angiveligt tænkt sig at have styr på fremtiden inden afrejse.

Ifølge The Telegraph skulle Arsenal have udløst Jamie Vardys frikøbsklausul på knap 190 millioner kroner. Samtidig har klubben angiveligt tilbudt Vardy en ugeløn på omkring en million kroner.

Ifølge BBC arbejder Leicester på at tilbyde stjernen en ny kontrakt med forbedrede vilkår. Vardy skrev under på en ny kontrakt så sent som i februar.

Vardy scorede 24 mål i Premier League i den netop afsluttede sæson, hvor Leicester leverede en af historiens største overraskelser og vandt den bedste engelske fodboldrække.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress