Af Ritzau - 24/04-16 19:27

Viborg-træner: Sparker selv straffe næste gangViborg-træner: Sparker selv straffe næste gang

Viborg brændte straffespark for anden hjemmekamp i træk og måtte dermed nøjes med 1-1 mod FC København.

storybild

Viborg-træner Johnny Mølby var ikke tilfreds med søndagens 1-1-resultat mod FC København. Arkivfoto. (Billede: Polfoto/Gregers Tycho)

Viborg var få minutter fra at hente den første sejr over FC København i mere end 11 år, men kort før tid dukkede Thomas Delaney op og gjorde det til kampens slutresultat 1-1.

Viborgenserne havde ellers muligheden for at bringe sig foran 2-0 midtvejs i anden halvleg, da Søren Frederiksen tilkæmpede sig et straffespark, men Jeppe Curth brændte forsøget fra 11-meter-pletten.

Det var anden hjemmekamp i træk, at Viborg misbrugte et straffespark. I sidste uge var det Sebastian Andersen, der blev skurken i lokalderbyet mod FC Midtjylland.

- De forbandede straffespark har kostet os rigtig mange point. Vi har spillet mange af de kampe uafgjort, hvor de kunne være tippet til vores fordel, hvis vi havde scoret.

- Jeg bliver nok nødt til at sparke selv næste gang, siger Johnny Mølby med et smil.

Cheftræneren lagde dog ikke skjul på, at Jonas Kamper er næste mand i rækken.

Foruden det brændte straffespark var Viborg-træneren også utilfreds med, at hans hold ikke var bedre til at holde fast i bolden.

- Vi var presset i store dele af kampen, men det kan vi kun takke os selv for. Vi lavede alt for mange boldtab, og derfor blev det en forsvarskamp fra vores side. Vi fik slet ikke gang i vores spil med bolden, siger Johnny Mølby.

Jonas Kamper lignede længe en matchvinder på Energi Viborg Arena, men ifølge målscoreren havde det været tyveri, hvis Viborg var løbet med alle tre point.

- Man løb hele tiden med fornemmelse af, at det var et spørgsmål om tid, før de ville score. Vi formåede slet ikke at holde fast i bolden, og det kostede i sidste ende, siger Jonas Kamper.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress