Af - 16/08-15 19:52

Brøndby sejrede i Viborg: Pukki blev dagens mandBrøndby sejrede i Viborg: Pukki blev dagens mand

Efter fire kampe uden sejr vandt Brøndby i Viborg: Sejren lød på 4-0. Pukki scorede to.

storybild

Finske Teemu Pukki scorede kampens første to mål. Især 2-0-målet var en perle, da Superligaens mest scorede finne nogensinde elegant lobbede bolden over Viborgs målmand. (Billede: Polfoto)

SÅ er Brøndby i gang... I sidste uge fik de blå-gule sæsonens første point i Superligaen, og aftes kom den første sejr, da Viborg på hjemmebane blev slået med hele 4-0.

- Det er vigtigt, at vi nu har en sejr. I sidste uge fik vi vendt 0-2 til uafgjort, og fik det første point, men den første sejr er vigtig, sagde finske Teemu Pukki efter kampen til Canal 9.

Han scorede kampens første to mål, da han ad to omgange spurtede fra Viborg-forsvaret, og scorede sikkert.

LÆS OGSÅ: Plaf-plaf: Så fik Brøndby første point

Især 2-0-målet var en perle, da Superligaens mest scorede finne nogensinde elegant lobbede bolden over hjemmeholdets målmand.

- Det var fantastisk. Han er en klassespiller ham her, og vi har ikke set det bedste fra ham endnu. Det er et klassemål, jublede Brøndby-træner Thomas Frank til Canal 9.

LÆS OGSÅ: Brøndby trækker Frank Arnesens klub i EL-kvalifikation

LÆS OGSÅ: Hradecky-salg giver 15 millioner i Brøndby-kassen

Brøndby-træneren kan med sejren glæde sig over, at hans hold ikke længere ligger på sidstepladsen i Superligaen. Og så kan han også sætte hak ud for 'første clean sheet'.

- Det vigtigste var at få tre point, og det fik vi, og at vi formåede at holde nullet, var vi selvfølgelig også glade for. Det synes jeg, vi har manglet, sagde Thomas Frank til Ritzau.

Men gør sejren også, at han kan føle sig mindre presset? Det gad han ikke rigtigt svare på i aftes.

- Arh, det ved jeg ikke. Vi er glade for sejren, sagde han blot og henviste til at Brøndby nu for alvor er kommet i gang efter den forfærdelige sæsonstart, hvor de tre første kampe gav nul point.

- Vi har spillet to svære udebaner og fået fire point. Det er jeg meget tilfreds med, sagde han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress