31/01-16 20:12

John Terry stopper i Chelsea til sommerJohn Terry stopper i Chelsea til sommer

Anfører John Terry skifter til sommer til en udenlandsk klub efter mere end 17 år på førsteholdet i Chelsea.

storybild

(Billede: Polfoto)

Forsvarsgeneralen John Terry er i gang med sit sidste forår som Chelsea-spiller.

Når kontrakten udløber efter sæsonen, skal Chelsea-anføreren ud og finde en ny klub, da hans kontrakt ikke bliver forlænget.

Det har han selv annonceret efter søndagens 5-1-sejr i FA Cuppen over Milton Keynes Dons, skriver blandt andre CNN og ESPN.

LÆS OGSÅ: Chelsea henter amerikansk midtstopper i New York

På trods af den fremskredne fodboldalder vil John Terry ikke indstille karrieren, men han slår fast, at hans kommende arbejdsgiver ikke kommer til at spille i England.

John Terry debuterede for Chelsea i 1998, og han har bortset fra et lejeophold hos Nottingham Forest spillet hele seniorkarrieren hos Chelsea efter at være skiftet fra West Ham som ungdomsspiller.

LÆS OGSÅ: Chelsea øjner Champions League-plads efter vigtig sejr

I alt har John Terry spillet næsten 700 kampe af betydning for Chelseas førstehold.

Den Chelsea-ejede forsvarsspiller Andreas Christensen er en af dem, som kan få gavn af anførerens skifte. Aktuelt er han dog udlejet til Borussia Mönchengladbach i Bundesligaen.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress