Af Ritzau - 06/08-16 13:00

Michael Phelps vil have fire guldmedaljer med fra RioMichael Phelps vil have fire guldmedaljer med fra Rio

Svømmeren Michael Phelps vil være den første ældre end 30 år, der vinder individuelt svømmeguld ved OL.

storybild

Michael Phelps bar USA's fane ved fredagens åbningsceremoni. (Billede: Reuters/Stoyan Nenov)

22 OL-medaljer heraf 18 af guld.

Den amerikanske svømmestjerne Michael Phelps ankommer til Rio de Janeiro med det mest imponerende medalje-cv af alle atleter, og han sætter da heller ikke sit lys under en skæppe forud for legene i Brasilien.

- Jeg vil vinde fire guldmedaljer. Men jeg vinder intet ved blot at sige det. I 2012 ønskede jeg at forsvare min titel i 200 meter butterfly og endte med at tabe det hele. Ingen lægger større pres på mig end jeg selv, siger Phelps i et interview med den tyske avis Die Welt.

31-årige Phelps deltager ved OL for femte gang i karrieren og har flere rekorder i sigte.

- Det ville være fantastisk at blive den første svømmer på over 30 år, der vinder OL-guld i en individuel konkurrence, lyder det fra svømmeikonet.

Phelps stiller op i 100 og 200 meter butterfly samt 200 meter medley i de individuelle konkurrencer, og han skal derudover svømme holdkap for USA.

Svømmestjernen har allerede markeret sig ved begivenheden i Rio. Fredag havde han således æren af at bære den amerikanske fane ved åbningsceremonien.

Han skal første gang i bassinet på mandag i 200 meter butterfly.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress