Af - 08/10-15 16:11

Sofakrig: Skal du se håndbold eller fodbold i aften?Sofakrig: Skal du se håndbold eller fodbold i aften?

Fodboldherrerne og håndboldpigerne er i direkte duel i aften, når TV 2 og Kanal 5 viser de to holds EM-kvalifikationskampe samtidig.

storybild

(Billede: Polfoto)

Fodbold eller håndbold? Herrer eller piger? Bendtner eller Mulle?

Der er lagt op til en direkte tv-duel i aften, når fodboldlandsholdet og håndboldpigerne begge spiller EM-kvalifikationskampe i tv.

Samtidigt!

LÆS OGSÅ: Varme Wass: Kan starte inde mod Portugal

Sportschef på TV 2, Frederik Lauesen, regner med, at det bliver opad bakke for TV2 og håndboldpigerne.

- Normalt plejer håndbold-pigerne at trække gode seertal, men vores forventninger er naturligvis lavere, når kampen ligger overfor en altafgørende fodboldkamp. Det vil jo nok være nogle af de samme seere, der er interesserede i begge kampe, siger han.

Hos SBS Discovery regner sportschef Jes Holm Andersen ikke, at tv-duellen vil betyde dårligere seertal.

LÆS OGSÅ: Landsholdet jubler over Eriksen: - Han har et niveau som ingen andre

- Det tror jeg bestemt ikke, selv om jeg godt ved, at det danske kvindelandshold er et attraktivt hold at følge, siger han ubekymret.

- Vi kigger ikke på, hvad andre kanaler bringer, for vi ligger altid i konkurrence med et eller andet. X Factor-finale, Vild med Dans... Vi er altid i konkurrence med noget attraktivt. Vi tager det helt roligt, siger han.

- Landsholdet skal ud og spille en meget vigtig kvalifikations-kamp, og den skal danskerne nok finde, siger han.

LÆS OGSÅ: Eriksen afslører: Derfor er han så pjattet med Pirlo

Håndbold-Frederik håber dog, at de seneste par 0-0-kampe med fodboldlandsholdet måske kan få nogle til at vælge håndbold.

- Det har ved gud ikke været særligt muntert de sidste par gange. Det var 180 minutter, man godt kunne have undværet. Sjældent har jeg spildt mit liv mere end der, siger TV 2-bossen, før han skynder sig at tilføje, at han naturligvis under Morten Olsens drenge al mulig succes.
Nok ikke mindst fordi TV 2 har rettighederne til at vise fodbold-EM næste sommer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress