01/10-15 10:38

Serena Williams trækker sig fra sæsonfinalenSerena Williams trækker sig fra sæsonfinalen

Serena Williams dropper at spille næste uges WTA-turnering China Open samt sæsonfinalen i Singapore.

storybild

Serena Williams har valgt at trække sig fra sæsonfinalen i Singapore, der spilles senere på måneden. (Billede: Polfoto/Bill Kostroun)

Serena Williams trækker sig både fra næste uges WTA-turnering China Open samt sæsonfinalen i tennis senere på måneden. Det meddelte verdensetteren torsdag.

- Jeg tager et proaktivt skridt og trækker mig fra turneringerne i Beijing og Singapore for at tage ordentligt hensyn til mit helbred og få tid til at restituere, siger Serena Williams.

LÆS OGSÅ: Serena stadig helt nede i kulkælderen efter US Open-bummert

Allerede onsdag kom det frem, at Serena Williams overvejede at skippe resten af sæsonen, fordi hun fortsat bearbejder nederlaget i semifinalen ved grand slam-turneringen US Open i september.

Amerikanerens træner Patrick Mouratoglou forklarede, at det var hårdt for den 34-årige tennisstjerne at gå glip af den femte grand slam-triumf på stribe.

LÆS OGSÅ: Jagter rekord: Alle hepper på Suveræna Williams

En US Open-titel havde betydet en historisk Grand Slam, da Serena Williams i så fald havde vundet alle fire grand slams i kalenderåret 2015. Det gjorde tyske Steffi Graf i 1988 som den seneste.

- Hun var to kampe fra noget virkelig stort, så det var meget smertefuldt. Ethvert nederlag gør ondt, men nederlaget ved US Open gjorde mere ondt end normalt.

LÆS OGSÅ: Sultne tennispiger går efter Wozzy og Serena

- Det tager bare længere tid at komme sig over det, og når motivationen vender tilbage, som jeg er sikker på, at den vil gøre, så er det tid til turneringer igen, sagde Mouratoglou.

Serena Williams, som allerede er sikker på at slutte året som verdensetter, skulle efter planen have deltaget i China Open, hvor også Caroline Wozniacki stiller op, samt i sæsonfinalen i Singapore. Men den plan er ændret.

Serena Williams har vundet 21 grand slam-titler i karrieren, det er en mindre end Steffi Graf og tre færre end rekordholderen Margaret Court fra Australien.

LÆS OGSÅ: Wozniacki og Williams: - Dét taler vi ikke om

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress