Af Ritzau - 17/08-16 02:23; Opdateret: 17/08-16 13:46

Sara Slott Petersen løber sig ind i historisk finaleSara Slott Petersen løber sig ind i historisk finale

Sara Slott Petersen skal løbe finale på kvindernes 400 meter hæk natten til fredag.

storybild

Sara Slott Petersen er finaleklar på kvindernes 400 meter hæk. (Billede: Scanpix/Johannes Eisele)

Sara Slott Petersen skal som den første danske kvindelige atletikudøver løbe med i en individuel OL-finale.

Det sker efter, at aarhusianeren natten til onsdag dansk tid blev nummer to i sin semifinale på 400 meter hæk med tiden 54,55 sekunder.

De to bedste fra hvert heat går videre til finalen, og andenpladsen var aldrig rigtigt i fare for europamesteren.

Dermed er hun klar til finalen, der skal løbes natten til fredag dansk tid.

Derimod blev semifinalen endestationen for Stina Troest.

Hun løb sin semifinale i tiden 56 sekunder rent, hvilket placerede hende som nummer fire i heatet.

Det er i øvrigt også hendes bedste tid i år, efter at hun løb 56,03 sekunder i indledende heat.

Stina Troest blev nummer 15 sammenlagt ud af de 24 løbere i semifinalen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress