Af - 07/05-15 11:13

Messi: Derfor jublede jeg som om vi vandt pokalenMessi: Derfor jublede jeg som om vi vandt pokalen

Lionel Messi og Neymar fejrede det tredje mål mod Bayern München som om, at Barcelona havde vundet Champions League. Her fortæller han hvorfor.

Bildstrecke im Grossformat »

Lionel Messi viste sig atter som en sand fodboldtroldmand, da han med to smukke scoringer og én assist var med til at cementere FC Barcelonas 3-0-sejr mod FC Bayern München.

LÆS OGSÅ: Messi ydmygede ham – internettet slog ham ihjel

Den 27-årige, argentinske fodboldekvilibrist var i et strålende spilhumør, og glæden lyste ud af ham, da han og medspillerne forvandlede den svære kamp til en historisk triumf mod Josep Guardiolas tropper.

Messi sagde efter kampen, at holdets fantastiske præstation var grunden til de ekstatiske glædesudbrud, der mindede om scener fra Wembley i 2011, hvor Barcelona vandt Champions League.

LÆS OGSÅ: Holdkammerat: - Han er umulig at beskrive med ord

Min fejring skyldes, at jeg var henrykt over, hvad det mål [scoringen til 3-0 red.] betød i forhold til kampen. Vi har haft lignende kampe før, hvor vi ikke kunne score på trods af vores chancer, forklarede den lille magiker til uefa.com.

Sejren blev fejret på behørig vis, men Messi og co. eksploderede nærmest af glæde ved Neymars scoring til 3-0, hvor spiller med nummer 10 på ryggen stod bag den målgivende aflevering.

LÆS OGSÅ: Ganske som forudsagt: - Messi ER ustoppelig

- Jeg jublede på den måde, fordi vi formåede at åbne scoringen, hvilket var vitalt for opgøret. Heldigvis var vi også i stand til at score to mål mere, pointerede Lionel Messi til uefa.com.

Han roste desuden Bayern München for at have 'fantastiske' spillere.

Returkampen i semifinalen spilles på Allianz Arena tirsdag kl. 20.45.

LÆS OGSÅ: Guardiola kan mangle stjernetrio i CL mod Barcelona

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress