Af Ritzau - 06/11-16 19:56

Verdensmester vinder New York MarathonVerdensmester vinder New York Marathon

Ghirmay Ghebreslassie fra Eritrea vandt det prestigefulde maratonløb i New York søndag.

storybild

Ghirmay Ghebreslassie fra Eritrea vandt New York Marathon i sit debutløb søndag. (Billede: Reuters/Mike Segar)

Han blev den yngste verdensmester nogensinde i 2015, og søndag slog Ghirmay Ghebreslassie til igen, da han debuterede i New York Marathon.

Her var den 20-årige løber fra Eritrea hurtigste mand i løbets 40. udgave.

Ghebreslassie løb i tiden to timer, syv minutter og 51 sekunder, hvilket blot var fem sekunder fra løberens personlige rekord, som blev sat i London tidligere i år.

- Det er en af mine største drømme at vinde New York Marathon. Jeg er virkelig stolt af min sejr. Der er ingen fra Eritrea, der har vundet det her maraton før, siger Ghebreslassie ifølge AFP.

Hos kvinderne var Kenyas Mary Keitany igen hurtigst, da den 34-årige vandt i tiden to timer, 24 minutter og 26 sekunder.

Det var tredje gang i træk, at Mary Keitany sejrede i New York Marathon, og hun har den længste sejrsrække i løbet siden Norges Grete Waitz, som vandt fem gange i træk fra 1982 til 1986.

New York Marathon hører til verdens største sammen med maratonløbene i Tokyo, London, Boston, Berlin og Chicago.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress