20/02-16 19:16

Nyt Ibrahimovic-show giver PSG let hjemmesejrNyt Ibrahimovic-show giver PSG let hjemmesejr

Zlatan Ibrahimovic var nok en gang manden bag en PSG-sejr, som rykker holdet meget tæt på mesterskabet.

storybild

Zlatan Ibrahimovic stod for to mål og to assister i Paris Saint-Germains sejr over Reims. (Billede: AP/Christophe Ena)

Zlatan Ibrahimovic gav lørdag fire gode grunde til, hvorfor Paris Saint-Germain bør trygle ham om at forlænge den kontrakt, som udløber til sommer.

Den svenske superstjerne scorede to gange og lagde op til de to andre mål i 4-1-sejren hjemme over Reims i den franske liga, hvor PSG nu er snublende tæt på at sikre mesterskabet, selv om der fortsat resterer 11 spillerunder.

Hovedstadsklubben fører med hele 27 point ned til Monaco på andenpladsen, dog for en kamp mere, men der skal gå meget galt, hvis ikke PSG kan fejre endnu et mesterskab allerede i marts.

Zlatan Ibrahimovic skulle kun bruge 12 minutter på første gang at bringe sig i fokus i kampen mod Reims.

Med en genial stikning splittede han hele Reims-forsvaret og spillede backen Gregory van der Wiel helt fri ved føringsmålet.

Selv om det lykkedes Reims at udligne, kunne pariserne gå til pause med en komfortabel føring.

To minutter før pausen gjorde Ibrahimovic det til 2-1, og i de døende sekunder af halvlegen spillede han Edinson Cavani fri til 3-1-scoringen.

De sidste 45 minutter bød ikke på lige så stor underholdning, men Gregory van der Wiel nåede lige at betale sin svenske stjernekollega tilbage for afleveringen ved 1-0-målet.

Van der Wiel stod for assisten, da Zlatan Ibrahimovic lukkede sit lørdagsshow med målet til 4-1.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress