Af - 24/07-15 12:54

FCM's kamp mod OB rykkes på grund af Europa LeagueFCM's kamp mod OB rykkes på grund af Europa League

FC Midtjylland flytter Superliga-kampen mod OB, så holdet kan optimere forberedelserne før opgøret mod cypriotiske Apoel FC.

storybild

FC Midtjylland har fået lov til at rykke kampen mod OB i Superligaen, så holdet bedre kan koncentrere sig om Europa League. (Billede: Polfoto)

Superliga-kampen d. 1. august mellem mestrene fra FC Midtjylland og OB på MCH Arena er blevet rykket fra d. 1. august kl. 16. til d. 31. juli. kl. 20.30.

Det sker, så midtjyderne får mere tid til at forberede sig inden tredje runde i Europa League-kvalifikationen, hvor FCM møder cypriotiske Apoel FC, skriver den danske klub på deres hjemmeside.

LÆS OGSÅ: FCM-anfører efter CL-sejr: Vi skal ikke toppe endnu

FCM møder nemlig Apoel Nicosia på udebane tirsdag d. 4. august kl. 19. dansk tid.

- Går vi samlet videre mod APOEL, er vi sikret to kampe om en plads i Champions League-gruppespillet og mindst en plads i Europa League-gruppespillet. Derfor gør vi alt hvad vi kan for at optimere forholdene for spillerne. Og her kan en ekstra dags hvile før rejsen til Cypern vise sig helt afgørende, forklarer FC Midtjyllands sportschef Claus Steinlein i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: FCM slider sig til smal pligtsejr over deltids-professionelle

Flytningen sker med kort varsel, og den er kun kommet i stand via stor velvilje fra Divisionsforeningen, Alka Superligaklubben OB og rettighedshaveren TV3.

- Alle involverede har arbejdet ekstremt hurtigt, og vi påskønner, at blandt andet vores liga-kolleger fra OB strækker sig vidt for at sikre os en optimal forberedelse, hvad der forhåbentlig kommer til at gavne dansk klubfodbold i den sidste ende, understreger Claus Steinlein.

LÆS OGSÅ: FC Midtjylland skal en tur til Gibraltar

LÆS OGSÅ: Riddersholm: Derfor forlader jeg FCM

LÆS OGSÅ: CHOK: FCM og Riddersholm går hver til sit

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress