Af Ritzau - 25/06-16 17:48

Polen sikrer EM-kvartfinale efter straffesparkPolen sikrer EM-kvartfinale efter straffespark

Polen bookede sin første EM-kvartfinale, da Schweiz blev sendt ud af EM efter straffesparkskonkurrence.

storybild

Xherdan Shaqiri scorede et af EM-turneringens flotteste mål indtil nu, da han saksesparkede Schweiz på 1-1 kort før tid i i den ordinære spilletid i ottendedelsfinalen mod Polen lørdag. (Billede: Scanpix/Jean-philippe Ksiazek)

Polen er klar til landets første kvartfinale nogensinde ved en EM-slutrunde i fodbold.

Det stod klart lørdag aften, da Polen sendte Schweiz ud af turneringen med en sejr efter straffesparkskonkurrence, som endte 5-4 i Polens favør.

Polen bragte sig foran 1-0 i første halvleg, og polakkerne var godt på vej i kvartfinalen med ni minutter igen.

Så dukkede Xherdan Shaqiri op og udlignede med et sandt drømmemål, hvor han liggende i luften flugtede bolden i mål uden chance for Polens målmand Lukasz Fabianski.

Dermed sluttede den ordinære spilletid 1-1, og da der ikke blev scoret i den forlængede spilletid, kunne Grzegorz Krychowiak sikre Schweiz den første kvartfinaleplads ved EM med sin scoring på sit straffespark.

Polen vandt dermed opgøret 6-5.

I kvartfinalen møder Polen vinderen af opgøret i ottendedelsfinalen mellem Kroatien og Portugal.

Hverken Schweiz eller Polen var tidligere kommet videre til knockoutfasen ved en EM-slutrunde, og allerede i det første minut fik polakkerne en stor mulighed.

Johan Djourou fejlede i forsvaret, og bolden endte til sidst hos Arkadiusz Milik, der dog skød over målet fra kanten af feltet.

Schweiz var en del på bolden i første halvleg, men holdet havde svært ved at true Polens defensiv, og polakkerne kom til de største chancer.

Efter en halv time kunne Grzegorz Krychowiak have bragt Polen foran på et hovedstød, men først i det 39. minut lykkedes det for polakkerne.

Kamil Grosicki fandt Jakub Blaszczykowski, der med en flad afslutning bragte Polen foran 1-0.

Efter pausen var Schweiz tvunget til at satse mere og Robert Lewandowski jagtede sin første EM-scoring. Bayern München-stjernen var tæt på med en afslutning med tåen fire minutter efter pausen.

Herefter sendte Schweiz Embolo på banen i jagten på en udligning, men Schweiz producerede stadig ikke de store chancer, og dødbolde lignede efterhånden det bedste våben.

Ricardo Rodriguez forsøgte sig med et flot direkte frispark, som akkurat blev viftet væk af Fabianski, og kort efter hamrede Haris Seferovic bolden på overliggeren i et naturligt schweizisk pres med ti minutter igen.

I det 81. minut var det så Xherdan Shaqiri, der vendte kampen på hovedet med sit akrobatiske stunt, da han liggende i luften flugtede udlignede til 1-1.

Dermed ventede den forlængede spilletid, hvor specielt Polen virkede trætte, mens Schweiz havde kræfter til et offensivt pres.

I straffesparkskonkurrence blev Granit Xhaka synderen, da han misbrugte sit spark, og da polakkerne ikke svigtede, så kunne Krychowiak sparke Polen i kvartfinalen på Polens femte spark.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress