Af Ritzau - 02/10-16 17:33

Vendsyssel tager toppen med sejr i tæt 1. divisionVendsyssel tager toppen med sejr i tæt 1. division

En smal sejr på 1-0 over Skive var nok til at sætte sig på førstepladsen i 1. division for Vendsyssel FF.

storybild

Kasper Povlsen scorede Hobros enlige mål i 1-0-sejren over Vejle i 1. division. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Vendsyssel FF lå inden søndagens runde på femtepladsen i 1. division, men en sejr hjemme over Skive vendte op og ned på stillingen i den tætte række.

1-0 hjemme over Skive var nok for Vendsyssel til at indtage førstepladsen i rækken med 19 point. HB Køge har et point færre efter 11 spillerunder.

Hjemmeholdets scoring blev sat ind efter blot ti minutter, da Christian Overby scorede kampens eneste mål.

Hobro tog hjemme imod Vejle, og her blev der også blot scoret en enkelt gang, da hjemmeholdet vandt 1-0.

Hobro skulle helt hen i det 86. minut, før Kasper Povlsen afgjorde forestillingen, som sendte superliganedrykkerne på tredjepladsen i den næstbedste række med 18 point ligesom HB Køge og Nykøbing FC.

Nykøbing FC måtte hjemme nøjes med 1-1 mod FC Roskilde.

Der var gang i scoringerne i to andre opgør. Her tabte Fremad Amager hjemme 1-3 til bundproppen fra AB, mens FC Fredericia besejrede Næstved 3-1 hjemme.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress