13/03-16 12:50

Sir Alex: Leicester vinder mesterskabet i sikker stilSir Alex: Leicester vinder mesterskabet i sikker stil

Sir Alex Ferguson mener, at Kasper Schmeichel og co. napper Premier League-titlen med tre spillerunder tilbage

storybild

Manchester Uniteds tidligere manager Alex Ferguson tror, at Kasper Schmeichel og Leicester går hele vejen mod mesterskabet. (Billede: AP/Jon Super)

Den tidligere Manchester United-manager Sir Alex Ferguson er overbevist om, at sensationsholdet Leicester City med danske Kasper Schmeichel på mål går hele vejen og vinder det engelske mesterskab i fodbold.

Holdet, som var tæt på nedrykning i sidste sæson, fører Premier League med ni kampe tilbage, og Alex Ferguson mener, at sensationen vil blive fuldbyrdet med bravur og i overlegen stil.

Ferguson siger, at Leicester kan holde formen og vinde titlen allerede om seks spillerunder.

- Selvfølgelig kan de det. Jeg tror, de vil vinde det med tre kampe tilbage, siger Alex Ferguson ifølge Sunday Times.

Det skriver flere engelske medier.

Ferguson tilføjer, at Leicesters dynamiske midtbanespiller N'Golo Kante "med flere længder" har været Premier Leagues bedste spiller, og den aldrende skotte roser også klubbens Steve Walsh, som er assistenttræner og ansvarlig for spillerindkøb, med ordene "den mest betydningsfulde person i Premier League".

Som manager i Manchester United hentede Alex Ferguson 13 mesterskaber på 26 år.

Mandag tager Leicester imod bundholdet Newcastle.

Derefter lyder Leicesters program som følger: Crystal Palace (ude), Southampton (hjemme), Sunderland (u), West Ham (h), Swansea (h), Manchester United (u), Everton (h), Chelsea (u).

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress