Af Lars Sejr - 26/08-15 06:05

Wozniacki  nemt videre i favoritturneringWozniacki nemt videre i favoritturnering

Caroline Wozniacki gav kun to partier fra sig mod amerikaner i første runde af turnering i New Haven.

storybild

Caroline Wozniacki. (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto)

Der var ingen slinger i valsen, da Caroline Wozniacki natten til onsdag dansk tid spillede sig videre i WTA-turneringen i amerikanske New Haven.

Den danske tennisstjerne uddelte et såkaldt æg, da hun vandt første sæt 6-0 mod Alison Riske fra USA. I andet sæt blev cifrene 6-2 i Wozniackis favør.

LÆS OGSÅ: Wozniacki får ros af sin overkvinde trods tennislektion

Sejren kom i hus i løbet af mindre end en times spil.

Caroline Wozniacki formåede kampen igennem at spille stabilt i egne servepartier, mens hun fem gange brød den 25-årige amerikaners serv og selv lavede få uprovokerede fejl.

I anden runde i New Haven, hvor Wozniacki har vundet fire gange tidligere i karrieren, møder danskeren italienske Roberta Vinci. Hun udraderede verdens nummer 25, canadieren Eugenie Bouchard, i sin første kamp.

LÆS OGSÅ: Wozniacki får æg af veninde og ryger igen ud i første kamp

Det står helt lige i indbyrdes opgør mellem Vinci og Wozniacki, der hver har vundet to gange mod hinanden.

Turneringen i New Haven er optakt til årets sidste grand slam-turnering, US Open, der spilles næste uge i New York.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress