Af Ritzau - 23/11-16 19:30

Dansk håndboldmester præsterer atter sorte talDansk håndboldmester præsterer atter sorte tal

Selskabet bag Bjerringbro-Silkeborg henter i klubbens seneste regnskab igen et overskud.

storybild

Peter Bredsdorff-Larsen kan som træner i Bjerringbro-Silkeborg (BSV) glæde sig over succes både på og uden for banen. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Bo Amstrup)

Bjerringbro-Silkeborg (BSV) har godt styr på økonomien.

I det seneste regnskab fra selskabet bag det danske mesterhold i håndbold præsenterer man atter et overskud, hvilket er sket i samtlige 11 år, hvor klubben har haft sin nuværende konstruktion.

- Det er en stor glæde, at vi igen kan præsentere overskud i Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold A/S.

- Den økonomiske ansvarlighed er en del af klubbens dna, lyder det i en pressemeddelelse fra Kjeld Morsbøl, der er bestyrelsesformand i Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold A/S.

Overskuddet i det seneste regnskab lyder på 34.744 kroner, og egenkapitalen i selskabet er i det seneste regnskabsår vokset til over fire millioner kroner.

Det betyder, at man lever op til de skærpede krav fra Dansk Håndbold Forbund (DHF).

Disse tal blev præsenteret på en generalforsamling mandag.

Klubben blev tidligere på året dansk mester i håndbold for første gang.

På generalforsamlingen blev Jan Bøgh ny næstformand i Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold A/S.

Jan Bøgh er administrerende direktør i virksomheden Jysk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress