07/03-15 19:06

FCN slår og overhaler Sønderjyske i tabellenFCN slår og overhaler Sønderjyske i tabellen

Joshua John scorede to gange for FCN, som med en 4-0-sejr over Sønderjyske for første gang vandt i 2015.

storybild

Joshua John startede målfesten i Farum. (Billede: Polfoto)

Efter nederlag i forårets to første kampe i Alka Superligaen vandt FC Nordsjælland lørdag hjemme i Farum med imponerende 4-0 over Sønderjyske.

Sønderjydernes flotte stime i foråret med to ligasejre og pokalgevinsten over Brøndby blev dermed brudt.

Resultatet betyder også, at FCN overhaler Sønderjyske i tabellen, hvor Farum-holdet på sjettepladsen nu er to point foran Sønderjyske.

FCN's svenske kantspiller David Moberg Karlsson, der har en fortid i engelske Sunderland, sprudlede i kampen, og det var ikke overraskende svenskeren, som var manden bag værternes 1-0-mål.

Efter fint og hurtigt kombinationsspil fik David Moberg Karlsson bolden ude på højrekanten, og efter nogle driblinger sendte svenskeren bolden ind til hollænderen Joshua John, som let scorede efter et kvarters spil.

David Moberg Karlsson burde også have haft en assist efter en halv times spil, men en anden hollænder hos FCN Hans Mulder skuffede fælt og sendte sin afslutning over mål. Inden skuddet havde David Moberg Karlsson igen vist sig fornemt frem på kanten.

Joshua John havde til gengæld ikke problemer med sine afslutninger mod Sønderjyske, og med små 20 minutter tilbage af opgøret scorede den hollandske kantspiller til 2-0.

Sønderjyske virkede knækket, og David Moberg Karlsson fik fortjent rundet en flot indsats af, da han med 10 minutter igen nettede til 3-0 efter en flot dribletur. Sønderjyske-forsvaret fik aldrig styr på ham i kampen.

Indskiftede Oliver Thychosen udnyttede Sønderjyskes skrøbelighed i forsvaret og gjorde det til 4-0.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress