Af - 26/10-15 13:27

Pinligt! Brandvæsen redder mand der sov syv timer på stadion-WCPinligt! Brandvæsen redder mand der sov syv timer på stadion-WC

En engelsk fodbold-fan 'havde fået et par øl', da han gik på toilettet i pausen af en kamp i League One. Da han vågnede var han alene på stadion.

storybild

(Billede: Polfoto)

Brandvæsnet i den engelske by Barnsley blev sent lørdag kaldt ud til en af den slags opgaver, som garanteret vil blive genfortalt til brandfolkenes julefrokoster de næste mange år.

En ung Barnsley-fan var indespærret på Barnsley FC's hjemmebane, Oakwell Stadium, og måtte have hjælp til at komme ud. Godt syv timer efter, at han var faldet i søvn på et toilet i pausen af League One-kampen mellem Barnsley og Fleetwood Town.

- Vi fik opkaldet om at tjekke Oakwell, og det plejer at være en falsk alarm. Men vi tog derud og så denne unge fyr på toppen af et transportabelt toilet, hvorfra han forsøgte at fange vores opmærksomhed, fortæller en talsperson fra brandvæsnet i Barnsley til thestar.co.uk.

LÆS OGSÅ: Narkopåvirket indbrudstyv faldt i søvn under flugten

- Vi måtte bruge stigen for at få ham ned. Han havde ingen sko på, og han havde mistet sin mobiltelefon og sin hat. Han var mest bekymret for sin hat. Han var en smart klædt fyr, siger talsmanden.

Ifølge brandvæsnet fortalte den uheldige Barnsley-supporter, at han havde fået 'nogle få øl' og var gået på toilettet, og det næsten han kunne huske var, at han vågnede syv timer senere.

- Jeg ved godt, at Barnsley tabte igen. Men det kan vel ikke være SÅ slemt, tilføjede talspersonen.

LÆS OGSÅ: 6,5 mio har set videoen: Pige snorker som et fly

I det mindste nåede han at se Fleetwood Towns Jamie Proctor score kampens eneste mål inden pausen.

Barnsley ligger fjerdesidst og til nedrykning efter 14 kampe.

LÆS OGSÅ: Glemt og spærret inde: Mand faldt i søvn på diskotekets toilet

LÆS OGSÅ: Sødere bliver det ikke - 'soveklubben' får nyt medlem

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress