Af Bo Norström Weile - 30/08-15 18:08

Tom Dumoulin sætter Froome i vild Vuelta-finaleTom Dumoulin sætter Froome i vild Vuelta-finale

Tom Dumoulin (Giant-Alpecin) vinder 9. etape af Vuelta a España, der sluttede på toppen af en stejl stigning i Cumbre del Sol.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Tom Dumoulin (Giant-Alpecin) leverede en bemærkelsesværdig præstation, da han vandt 9. etape af Vuelta a España efter en medrivende finish.

Dumoulin var hurtigst i kampen mod Chris Froome (Sky) og Joaquim Rodriguez (Katusha), da rytterne nåede målstregen på toppen af en kategori-1-stigning ved badebyen Cumbre del Sol.

LÆS OGSÅ: Peter Sagan udgår af Vueltaen efter motorcykel-påkørsel

Hollænderen rev sig fri med et par kilometer til mål, men blev indhentet af Froome, der lignede en mand, der havde fundet Tour de France-formen. Dumoulin kom dog tilbage og havde på imponerende vis flest kræfter i spurten.

Sejren kom efter en finale, hvor favoritterne på skift udfordrede hinanden.

Tour de France-toeren Nairo Quintana (Movistar) var en af de første, der spillede ud på den stejle stigning. Holdkammeraten Alejandro Valverde var næste mand på udflugt, men heller ikke han kom af sted.

LÆS OGSÅ: Tinkoff-Saxo overvejer sagsanlæg mod Sagans bøddel

LÆS OGSÅ: Styrt koster dyrt for prominente navne i Vueltaen

Froome havde indledningsvis svært ved at hænge på, men briten kom altså stærkt igen og tog andenpladsen.

Inden etapen var Vuelta-feltet blevet temmelig svækket, da solide navne som Peter Sagan, Dan Martin og Tejay van Garderen havde forladt løbet efter den dramatiske 8. etape.

LÆS OGSÅ: Nibali får karantæne efter Vuelta-snyd

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress