Af - 27/10-16 11:52

Kevin Magnussen under pres: Chefen vil have mereKevin Magnussen under pres: Chefen vil have mere

Kevin Magnussens kamp for livet som Formel 1-kører spidser til: Chefen vil se bedre resultater i weekendens grandprix.

Bildstrecke im Grossformat »
Kevin Magnussen er den dansker, der har kørt flest løb i Formel 1. Kevin Magnussen i sit rette element: Bag rattet i en Formel 1-racer. - Jeg har kørt ræs hele mit liv, og nu er jeg sulten og ivrig efter at sidde i en Formel 1-racer igen, sagde Magnussen, i forbindelse med sit comeback til Formel 1. Navn: Kevin Jan Magnussen Født: 5. oktober 1992 i Roskilde I Kevin Magnussens debut i Formel 1 i marts 2014 i Melbourne kørte han sin hidtil eneste podieplads hjem. Det blev til en andenplads. 12 top-10-placeringer kørte Magnussen hjem i sin første sæson i Formel 1 hos McLaren i 2014. Kevin Magnussen kørte for McLaren i 2014. I 2015 blev han degraderet til resvervekører for samme team. Den 3. februar 2016 blev Kevin Magnussen præsenteret som Renault-kører. - Der er en kæmpe kulturforskel i forhold til McLaren. McLaren er et hold, der er på vej nedad, mens Renault er på vej op, forklarede Magnussen om de første indtryk at det nye hold. (Ritzau) Magnussens første sæson hos Renault har været svingende. En enkelt syvendeplads og en tiendeplads er det blevet til som højdepunktet. Ellers har der været tale om placeringer ude af top-10. Magnussen ser alt andet end frisk ud til pressemøde med de andre Formel 1-kørere i forrige sæson. Kevin har ikke talentet for at køre hurtigt fra fremmede. Han har fået fart i blodet fra sin far, tidligere Formel 1-kører Jan Magnussen. Dorte Riis Madsen (tv.) har været manager for Kevin Magnussen siden han var teenager. Hun hjalp ham ind i det forjættede Formel 1-land, men nu er deres samarbejde smuldret. Kevin Magnussen i 2012, få år inden han brød ind i Formel 1-verdenen. Året efter vinder han Formel Renault 3.5 Series. Resten er historie...

Kevin Magnussens bedste startplacering i et grand prix i denne sæson er som nummer 11.

Men med bare tre grandprixer tilbage i sæsonen vil Renault-chefen have mere: Han vil have en gul Renault-bil til at starte blandt de 10 bedste.

- Vi vil have begge biler i Q2, og vi kunne virkeligt godt tænke os at forsøge at komme med i Q3 før sæsonen er ovre, siger Remi Taffin, der er teknisk chef hos Renault-teamet.

Der er 22 kørere i Formel 1-feltet, som alle deltager i den første del af kvalifikationen, Q1. De 16 hurtigste går videre til Q2, mens kun de 10 hurtigste får lov til at køre med i Q1, om de forreste startpladser før hvert grandprix.

LÆS OGSÅ: Britiske eksperter: Kevin fortjener en ny sæson

Indtil videre er begge kørere højst nået til Q2, men det er altså ikke længere nok for Renault-bossen.

Det er dog tilsyneladende ikke en udmelding, der stresser Kevin Magnussen.

Da han bliver spurgt, hvad hans mål for weekenden er, svarer han bare:

- Det sædvanlige.

Han ved godt, at bilen ikke kan hamle op med de hurtigste, og derfor går hans målsætning ikke så meget på at ramme en særlig placering, som det handler om at ramme bilens eget maksimum:

- Jeg vil have mest muligt ud af bilen og opnå det bedst mulige resultat, siger han før løbet til sit teams hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Magnussen fik hurtigere dæk: Den helt rigtige strategi

- Vi kender bilens præstationsniveau, så vi vil have mest muligt ud af den i hvert tænkeligt scenarie, siger danskeren.

Kevin Magnussen har aldrig før kørt på banen i Mexico, men han afviser at det er et problem, når først han har kørt et par omgange i den fredagens tidlige træningspas.

- Jeg har aldrig kørt den, men jeg har kigget på layoutet, og set nogle omgange på film, så jeg har en god fornemmelse for den, siger han.

LÆS OGSÅ: Forvirret Kevin efter succesræs: - Det var sjovt

LÆS OGSÅ: Flyvende Magnussen får straf: - Det er frustrerende

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress