Af - 24/05-16 12:00

Dansk stjernetalent på vej til Premier LeagueDansk stjernetalent på vej til Premier League

Viktor Fischer får ifølge hollandske De Telegraaf sit Premier League-drømmeskifte opfyldt.

storybild

Viktor Fischer er på vej til Middlesbrough i Premier League. (Billede: Scanpix/Alan Walter)

Premier League ser ud til at blive en dansker rigere i den kommende sæson. Viktor Fischer er nemlig på vej til at skrive under med oprykkede Middlesbrough. Det skriver den hollandske avis De Telegraaf.

Dermed vil det 21-årige danske angrebstalent gøre blandt andre Christian Eriksen og Kasper Schmeichel selskab i verden dyreste liga. Ifølge den hollandske avis er Ajax-angriberen og hans agent, Søren Lerby, rejst til England for at diskutere de sidste detaljer i den personlige kontrakt på plads.


Ajax og Middlesbrough er angiveligt nået frem til en aftale om et transferbeløb på fem millioner Euro plus diverse bonusser. Fischer, som har spillet fire sæsoner i Ajax, skal have forladt den danske landsholdslejr for at flyve til Middlesbrough.

Det endelige gennembrud fik Fischer aldrig i Ajax. Mange lange skadesperioder har ødelagt flere ellers gode stimer, hvor det blev til masser af spilletid og mål.

Sidst på den netop afsluttede sæson, hvor Ajax glippede guldet i sidste spillerunde, var en kampklar Fischer bænket, hvilket han ikke var tilfreds med.

- Jeg blev sat på bænken fra den ene uge til den anden, og det måtte jeg bare deale med. Det har jeg forsøgt at gøre så godt, jeg kunne, og jeg har egentlig holdt mig godt i gang og trænet godt, men jeg fik aldrig chancen igen. Det er også en del af spillet, så nu er jeg klar til at bevise det igen, men nok et andet sted, sagde Viktor Fischer til Tipsbladet i går.

Det ser nu ud til at gå i opfyldelse med skiftet til Middlesbrough. Vi følger sagen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress