Af Ritzau - 28/05-16 22:38

Novak Djokovic sejrer sig videre i ParisNovak Djokovic sejrer sig videre i Paris

Verdensetteren sendte britiske Aljaz Bedene ud af French Open, og Djokovic er klar til ottendedelsfinalen.

storybild

Novak Djokovic jagter sin første titel ved French Open, og lørdag spillede han sig i ottendedelsfinalen i Paris. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Thomas Samson)

På en dag, hvor regnvejr dikterede en stor del af grand slam-turneringen French Open, var verdensetteren Novak Djokovic i kamp mod tiden lørdag aften.

Grundet regnen og flere udsættelser handlede det om at blive færdig, inden mørket brød frem i Paris, og det lykkedes for Novak Djokovic.

I lørdagens sene opgør spillede Djokovic sig i ottendedelsfinalen, da han besejrede briten Aljaz Bedene, der er rangeret som nummer 66 i verden.

Novak Djokovic vandt opgøret med 6-2, 6-3, 6-3 på en dag, hvor regn udsatte tenniskampene med over to timer.

Serberen er tennissportens helt store stjerne, og han jagter sin tredje finale i French Open i træk. Djokovic har dog aldrig vundet turneringen, og det er den eneste grand slamturnering, han mangler til samlingen.

Novak Djokovic skal i ottendedelsfinalen møde vinderen af opgøret mellem kroatiske Borna Coric og spanske Roberto Bautista.

Tidligere lørdag måtte Jo-Wilfried Tsonga trække sig, da han var foran 5-2 i første sæt mod lettiske Ernests Gulbis. Den sjetteseedede franskmand måtte dog forlade sin kamp grædende, da han fik problemer med det ene knæ og ikke var i stand til at fortsætte.

Hos kvinderne fulgte Venus Williams sin søster, Serena, til ottendedelsfinalerne, da Venus Williams besejrede franske Alize Cornet 7-6, 1-6, 6-0 efter en kamp, der også blev afbrudt på grund af regnvejr, da Venus Williams førte 2-1 i første sæt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress