Af Ritzau - 01/12-16 18:21

Arsenal må undvære skadet nøglespiller i tre månederArsenal må undvære skadet nøglespiller i tre måneder

Santi Cazorla skal opereres for sin ankelskade og kommer ikke tilbage på banen foreløbig.

storybild

Santi Cazorla (til højre) var senest på banen 19. oktober mod Ludogorets i Champions League. (Billede: Scanpix/Ben Stansall)

Premier League-klubben Arsenal må klare sig uden midtbanespilleren Santi Cazorla i yderligere tre måneder.

Spanieren har ikke været på banen siden 6-0-sejren over Ludogerets i Champions League i midten af oktober, og nu står det klart, at et comeback ligger et godt stykke ude i fremtiden.

På sin hjemmeside skriver Arsenal, at klubbens lægestab nu har besluttet, at den spanske landsholdsspiller skal opereres for sin skade i anklen.

- Et genoptræningsprogram har ikke løst problemet. Vi forventer, at det vil vare omkring tre måneder, før Cazorla er helt helbredt, lyder det fra klubben.

Den 31-årige spanier har spillet 11 kampe for Arsenal i denne sæson og scoret to mål.

Arsenal er aktuelt på fjerdepladsen i Premier League, tre point efter førende Chelsea. Holdet møder West Ham på lørdag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress