Af Ritzau - 01/08-16 16:38

Canadisk Giro-vinder indstiller cykelkarrierenCanadisk Giro-vinder indstiller cykelkarrieren

Ryder Hesjedal, der vandt Giro d'Italia i 2012, indstiller karrieren efter denne sæson hos Trek.

storybild

Ryder Hesjedal indstiller karrieren efter denne sæson. (Billede: Reuters/Benoit Tessier)

Den canadiske cykelrytter Ryder Hesjedal er i gang med sin sidste sæson på topplan.

I en alder af 35 år er han kommet frem til, at han stopper efter indeværende sæson hos Trek-Segafredo.

- Det har absolut ikke været nogen nem beslutning, men tiden synes at være inde, siger Hesjedal i en pressemeddelelse fra holdet.

- Jeg er klar til andre udfordringer i livet. I to årtier har jeg været fokuseret på konkurrence. Nu vil jeg udnytte min erfaring på andre måder, tilføjer Hesjedal.

Canadieren med de norske aner oplevede sit helt store højdepunkt relativt sent i karrieren, da han i 2012 strøg helt til tops i grand tour-løbet Giro d'Italia.

Det var første gang, at en canadier tog den samlede sejr i en grand tour.

Desuden oplevede han to gange at køre først over målstregen i Vuelta a Espana. Han vandt etaper i 2009 og 2014.

Hesjedal skiftede til Trek-Segafredo inden denne sæson, som altså bliver hans sidste.

Han brød igennem som mountainbikerytter, inden han skiftede til professionel landevejscykel i 2004.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress