Af - 14/03-16 12:57

Danmarks bedste 'batmand' stopper karrierenDanmarks bedste 'batmand' stopper karrieren

Danmarks bedste bordtennisspiller lægger sit bat på hylden. Kroppen kan ikke mere.

storybild

(Billede: Polfoto)

Michael Maze har længe været Danmarks bedste bordtennisspiller. Og næsten lige så længe har den efterhånden 34-årige spiller været præget af alvorlige skader. Det får ham nu til at sige stop.

- Jeg har i samråd med mine læger truffet denne svære beslutning. Kroppen er medtaget efter de mange operationer, og det er ikke længere muligt for mig at træne på fuld kraft, når jeg konstant har smerter. Hvis jeg ikke kan det, kan jeg heller ikke konkurrere på det niveau, som jeg ved jeg har, siger Michael Maze i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Michael Maze dropper VM og overvejer fremtiden

Michael Maze har deltaget ved ikke mindre end fire Olympiske Lege, og han var også på vej til nummer fem i Rio De Janeiro til sommer. Men det bliver nu ikke itl noget.

- Jeg må nok bare erkende, at min fysik ikke kan holde til mine ambitioner. Jeg havde virkelig håbet, at jeg kunne have fået endnu et OL med, men jeg har måttet erkende, at min krop ikke kan holde til den træning, det kræver. Derfor er jeg alligevel stolt over de resultater, jeg har opnået, siger han.

LÆS OGSÅ: Den danske batman gør comeback

Michael Maze havde ellers satset på at spille et par år mere, og derfor er han bestemt ikke glad for sin egen beslutning.

- Det er meget vemodigt for mig at skulle forlade den sport, som har defineret mig i så mange år. Selvom det har været hårdt for min krop, ville jeg på ingen måde have været det foruden. Sporten har givet mig så mange livslange bekendtskaber og jeg har fået set det meste af verden, siger Michael Maze.

Det er dog ikke helt slut. Michael Maze vil fortsat stille op for sin klub Roskilde Bordtennis.

LÆS OGSÅ: Dansk VM-debutant slår til i fraværet af feberramt Groth

LÆS OGSÅ: Danske bordtennisherrer tæt på at drille tyske favoritter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress