Af - 08/08-16 12:25

Caroline Wozniacki blæst baglæns ud af OLCaroline Wozniacki blæst baglæns ud af OL

Caroline Wozniacki er ude af OL. Hun tabte i to sæt til MEGET bedre spiller.

storybild

Nej, den bold når Caroline heller ikke.... (Billede: Toby Melville)

Caroline Wozniackis OL-drøm er røget på gulvet med et brag - i anden runde løb hun lige durk ind i en tjekkisk mur i form af verdens nummer 14, Petra Kvitova.

Kampen endte 6-2, 6-4, og på intet tidspunkt - bortset fra de allersidste partier, da det hele næsten var forbi alligevel - fik Caroline Wozniacki sit spil til at hænge sammen i mere end et par slag her og der.

Og det gik galt fra første parti: Der var spillet hele otte minutter, før Caroline Wozniacki vandt sin anden bold i kampen.

Petra Kvitova virkede mere selvsikker. Hun virkede på en måde større, som om hun havde længere arme. Gang på gang rakte hun ud med ketsjeren og sendte bolden kraftigt tilbage - uden for Caroline Wozniackis rækkevidde.

En meget sigende statistik var den, at Petra Kvitova vandt første sæt med 24 vinderslag mod Caroline Wozniackis sølle fire.

At Petra Kvitova samtidigt havde præsteret hele 15 uprovokerede fejl i første sæt mod kun tre danske, understregede vist bare, at det er svært lave fejl, når man ikke er i nærheden af bolden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress