Af - 08/09-15 14:32; Opdateret: 08/09-15 15:01

Landsholdets 10 største fiaskoer under OlsenLandsholdets 10 største fiaskoer under Olsen

Morten Olsen var rasende efter 0-0-kampen i Armenien. Men det er ikke første gang, at hans mandskab har floppet. Se top-10-listen her.

Bildstrecke im Grossformat »
Danmark havde sendt Frankrig ud af VM, så optimismen boblede inden 1/8-finalen mod England. Men allerede inden pauseteen var en sjældent set usikker Thomas Sørensen passeret tre gange. Og så var det reelt farvel og tobak for denne gang til Tøfting, Gravesen og de andre landsholdsprofiler. Det var bestemt ikke hverdagskost, at Danmark tabte point i Parken tilbage i 2003. Slet ikke mod hold langt nede af verdensranglisten. Det var imidlertid, hvad der skete, da Bosnien tog fusen på Morten Olsens mandskab med to scoringer på fem minutter i midten af første halvleg. Som ved VM i 2002 havde Danmark klaret sig flot ud af gruppespillet - for så at gå helt kolde i knockout-fasen. Efter en godkendt første halvleg blev danskerne skilt ad af tjekkernes angrebsduo, Milan Baros og Jan Koller, på et kvarter i starten af anden halvleg. Nede med 0-3 til arvefjenden fik Danmark hevet sig selv op ved hårene og kæmpet sig tilbage til 3-3. Men så fik Christian Poulsen rødt kort for at slå en svensker, og det fik som bekendt en 'fodboldtosse' til at løbe på banen for at overfalde dommeren. Danmark blev taberdømt 0-3. Der er kæmpe forskel på vigtige kval- og slutrundekampe og venskabskampe. Jo, jo, men selv når der ikke er point på spil, så gør det altså ondt helt ind i fodboldsjælen at tabe med 0-4. Især når modstanderen er Irland. Denne aften i Aarhus var Robbie Keane bare skarpere end Jon Dahl og co. Hvis man vil med til en slutrunde, skal man have tre point mod de små nationer. Man må i hvert fald ikke tabe. Men det gjorde Danmark, da de tog til Nordirland. Nicklas Bendtner havde ellers scoret til 1-0, men i anden halvleg smed Danmark sejren - og EM-deltagelsen - væk. Morten Olsens VM-drenge røg helt på røven i Rustenburg, da de stod over for Japan i en kamp om avancement til 1/8-finalen. Det jævne japanske mandskab ydmygede på det nærmeste det danske mandskab, der - ligesom Jon Dahl på billedet - sejlede rundt i det meste af kampen. Blot 24 minutter skulle makedonerne bruge til at smadre landsholdets selvtillid med tre hurtige kasser. Som det var tilfældet med 0-4-kampen mod Irland i 2007, så kunne Morten Olsen nok godt have undværet denne venskabs-snitter, der udstillede det danske landsholds lave bundniveau. Hvor lavt kan man synke? Armenien sendte med 4-0-sejren fodbolddanmark ind i en slags choktilstand. Krisen var total efter kampen, hvor tiltroen til landstræneren og landsholdet skrabede bunden. - Det er den værste aften i mit fodboldliv, lød det da også fra Olsen efterfølgende Endnu engang kaster en vigtig landskamp mod Armenien landsholdet ud i en krise, som Morten Olsen italesætter meget tydeligt. Den danske præstation var ganske enkelt 'katastrofal', ifølge landstræneren. Lad os håbe, at den bliver den foreløbigt sidste i en række af skæverter i landsholdshistorien.

0-0 i den vigtige EM-kvalkamp i Armenien var mere end Morten Olsen kunne klare. Han kaldte efter kampen den blodfattige danske indsats for en af de værste i sin tid som landstræner - som immervæk har varet 15 år.

LÆS OGSÅ: Rystet Morten Olsen: Det var katastrofalt

LÆS OGSÅ: 0-0 igen-igen: Bendtner og co. kan bare ikke score

- Vi var katastrofalt dårlige på bolden. Det var ringe at se på.
Der var alt for mange cirkusbolde, og så bliver det duelfodbold. Sådan skal vi ikke spille, vrissede Olsen blandt andet til Kanal 5.

LÆS OGSÅ: Knap så yndigt: Bendtner brøler og Kjær nynner

LÆS OGSÅ: Efter 0-0: Lars var ikke vred - han var skuffet

Men 'Katastrofen i Armenien' er langt fra den eneste gang, at et landshold under Morten Olsen har sendt negative chokbølger gennem fodbolddanmark. Herover i galleriet kan du tage en trip down memory lane og genopfriske 10 af de største fadæser, der har smudset Olsens ellers så fine landstræner-karriere til.

LÆS OGSÅ: Bendtner: - Hvis jeg ikke scorer, bliver jeg negativ

LÆS OGSÅ: Højbjerg: Schalke 04 er et stort skridt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress