Af Ritzau - 18/10-16 12:22; Opdateret: 18/10-16 12:59

Sejrssikker Kvist: - Vi tror på alt for tidenSejrssikker Kvist: - Vi tror på alt for tiden

William Kvist og FC København møder tirsdag det engelske mesterhold Leicester på udebane i Champions League.

Bildstrecke im Grossformat »

William Kvist og FCK står tirsdag over for Leicester på udebane. (Arkivfoto).

Hvis et dansk fodboldmandskab nogensinde skal gøre sig forhåbninger om at slå et engelsk mesterhold på udebane i Champions League, så er dagen kommet.

Tirsdag aften skal FC København op imod Leicester i Europas største klubturnering.

FCK er ankommet til den halvsøvnige midtengelske by med svulmende selvtillid efter en sæsonstart uden et eneste nederlag i 21 kampe.

LÆS OGSÅ: FCK-anfører: Leicester og Porto er et niveau over os

Premier Leagues mirakelhold fra sidste sæson skræmmer ikke FCK-profilen William Kvist.

- Vi tror på alt lige for tiden. Sandsynligheden for en sejr er ikke så stor, men vi har set på nogle ting, som vi håber, at vi kan udnytte.

- Vi kan give det et forsøg. Hvis vi ikke får point, så kan vi lære til kampen mod dem om to uger i Parken, hvor jeg tror på, at vi kan ramme dem endnu mere, siger William Kvist.

LÆS OGSÅ: Ståle tilbage i England: De fyrede mig for hurtigt

Midtbaneprofilen synes, det er surrealistisk, at han skal forholde sig til, om FCK rent faktisk kan vinde tirsdagens opgør.

Selv om Leicester har indledt Champions League-gruppespillet med to sejre, så har holdet problemer i den hjemlige liga med otte point efter otte spillerunder. Det placerer Leicester på en 13.-plads.

- Leicester er trods alt engelsk mester, så der burde være klasseforskel.

LÆS OGSÅ: Solbakken: Leicester vil forsøge at give os tempochok

- Jeg er stolt over, at vi er kommet dertil, hvor vi taler om, at vi måske kan tage tre point ude mod de engelske mestre i Champions League.

- Leicester præsterede noget unikt i sidste sæson, som man vil tale om i de næste 100 år. Det er umuligt at kopiere.

LÆS OGSÅ: Leicester-boss kræver toppræstation for at slå FCK

- Nu tænker alle, at de skal ligge deroppe, men året før var de ved at rykke ud af Premier League, siger han.

Leicester topper gruppe G med seks point, mens FCK indtager andenpladsen med fire point.

Tirsdagens opgør i Leicester spilles klokken 20.45. De to hold står overfor hinanden igen om to uger i København.

LÆS OGSÅ: Kasper Schmeichel: FCK bliver en hård modstander

LÆS OGSÅ: Schmeichel før FCK-møde: Leicester på vej mod topformen

LÆS OGSÅ: Leicester-boss kræver toppræstation for at slå FCK

LÆS OGSÅ: Bænket FCK'er: - Jeg har bevist, jeg kan starte inde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress