Af - 10/05-15 17:15

Medie: Liverpool jagter 19-årig dansker i ChelseaMedie: Liverpool jagter 19-årig dansker i Chelsea

Liverpool FC vil angiveligt have fat i den talentfulde forsvarsspiller Andreas Christensen, der spiller hos de nykronede engelske mestre.

storybild

Danske Andreas Christensen rygtes til Liverpool fra Chelsea. (Billede: Polfoto)

Chelseas 19-årige Andreas Christensen, der har en fortid i Brøndby IF, er et varmt emne i Liverpool, skriver den engelske avis The Sun.

Merseyside-klubben er angiveligt klar til at byde 6 millioner pund, hvilket svarer til knap 62 millioner kroner, for den danske forsvarsspiller.

LÆS OGSÅ: Mourinho om fiasko: Vi skal være flove

Andreas Christensen fik debut for 'The Blues' 28. oktober 2014 i en Liga-cup kamp, men han har endnu sin første Premier League-kamp til gode.

Manglende spilletid kan få danskeren til at overveje fremtiden hos de nykronede, engelske mestre, og til dagens kamp mellem Chelsea og Liverpool er Andreas Christensen atter helt ude af truppen.

LÆS OGSÅ: Dansk U21-landshold booker EM-plads

Manager Brendan Rodgers og co. håber derfor, at de kan hente det danske talent relativt billigt, og udsigten til mere spilletid på førsteholdet kan lokke danskeren til Anfield Road.

Liverpool har haft en svingende sæson, og savner defensive forstærkninger til sommer, hvor både Glen Johnson og Kolo Touré har kontraktudløb, og det hul kan Andreas Christensen udfylde.

LÆS OGSÅ: Mourinho forfremmer dansk teenager til Chelseas A-trup

Højre-backen er en del af Chelseas A-trup, men han har spillet på Chelseas U21-hold, hvor han har været en del af UEFA Youth Cup samt FA Youth Cup.

Det skyldes, at manager José Mourinho foretrækker Andreas Christensens konkurrent, Kurt Zouma - og han har fået genvalg til kampen mod Liverpool.

Chelsea vil sandsynligvis gerne beholde Christensen, men danskeren har endnu ikke skrevet under på en kontraktforlængelse, og måske afventer han og faderen, Sten Christensen et konkret bud fra Liverpool-lejren.

LÆS OGSÅ: Mourinho vil have mere: Se hans mål for Chelsea

Danskeren har i hvert fald ikke udsigt til spilletid for Chelseas førstehold, og det på trods af, at holdet har vundet mesterskabet og har mulighed for at give akademispillere chancen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress