Af Lars Sejr - 26/08-15 10:01

Landsholdsudtaget Boilesen afviser at være rustenLandsholdsudtaget Boilesen afviser at være rusten

Ajax-spilleren, der ikke får spilletid i sin klub, mener, han kan bidrage i kampene mod Albanien og Armenien.

storybild

Ajax's Nicolai Boilesen walks onto the pitch prior to the first leg of the round of 32 Europa League match between Ajax and Legia Warsaw, at ArenA stadium in Amsterdam, Netherlands, Thursday, Feb. 19, 2015. (AP Photo/Peter Dejong) (Billede: Peter Dejong)

Nicolai Boilesen var med i den trup på 22 spillere, som landstræner Morten Olsen tirsdag udtog til fodboldlandsholdets EM-kvalifikationskampe mod Albanien og Armenien i næste måned.

Venstrebacken fra Ajax har ikke spillet et eneste minut i denne sæson, fordi han har afvist at underskrive en kontraktforlængelse med den hollandske klub. Alligevel føler han sig klar til opgaven med landsholdet.

- Jeg føler mig ikke rusten, men jeg savner jo kampformen. Det er logisk.

- Omvendt kender jeg mig selv godt nok til at vide, hvornår jeg er klar, og jeg havde naturligvis ikke meldt mig klar til Morten Olsen, hvis jeg følte, at det ikke var godt nok. Jeg føler, jeg har meget at bidrage med, siger Nicolai Boilesen til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Åhnej: Skade tvinger landsholdsspiller til afbud

23-årige Nicolai Boilesen har siden 2011 spillet 15 A-landskampe. Når det ikke er blevet til flere, skyldes det, at han ofte har været skadet.

Danskeren har et år tilbage af kontrakten med Ajax, der gerne vil sælge ham nu, så klubben kan få penge for ham.

Næste sommer vil han kunne skifte klub på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Ajax skuffer trods Lasse Schönes måloplæg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress