Af Ritzau - 27/11-16 15:45; Opdateret: 27/11-16 16:06

Rosberg vælter Hamilton af Formel 1-tronenRosberg vælter Hamilton af Formel 1-tronen

Sæsonens tiende grandprixsejr var ikke nok for Lewis Hamilton, der må se Nico Rosberg snuppe VM-titlen.

storybild

Nico Rosberg er den nye Formel 1-verdensmester. (Billede: Hamad i Mohammed)

Nico Rosberg (Mercedes) er ny verdensmester i Formel 1, efter at den tyske kører søndag sluttede på andenpladsen i sæsonens sidste grandprix i Abu Dhabi.

Efter samlede andenpladser i både 2014 og 2015 lykkedes det endelig at vippe teamkollegaen Lewis Hamilton af pinden som mester i den hurtige sport.

LÆS OGSÅ: Skuffelse: Kevin færdig efter kun fem omgange

Hamilton vandt løbet, men kunne ikke indhente det forspring på 12 point, som Rosberg havde med i bagagen til Abu Dhabi.

Tyskeren skulle "blot" holde sig blandt de tre bedste for at sikre sig titlen, og han var reelt aldrig i fare for at smide den samlede førsteplads, som han har siddet på siden sæsonens første grandprix i Australien.

LÆS OGSÅ: Fik klø af Palmer: Sådan starter Magnussen i Abu Dhabi

Et dårligt pitstop på ottende omgang sendte midlertidigt Rosberg ned på tredjepladsen bag Max Verstappen (Red Bull), men med en dramatisk overhaling i et skarpt sving kom tyskeren tilbage i baghjulet på Hamilton.

Herefter koncentrerede Rosberg sig om at køre sikkert og holde sin andenplads, og så hjalp det ikke Lewis Hamilton, at han indkørte sæsonens tiende grandprixsejr.

Efter Michael Schumacher og Sebastian Vettel er Nico Rosberg den tredje tysker, der vinder verdensmesterskabet.

LÆS OGSÅ: Kevin afslører: Her er mine hemmelige laster

LÆS OGSÅ: Glem det, Kevin: 'Haas vinder ingen løb næste år'

LÆS OGSÅ: Tidligere Magnussen-rival stopper Formel 1-karrieren

LÆS OGSÅ: Magnussen får ambitiøs milliardær som chef

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress