Af - 23/09-15 13:16; Opdateret: 23/09-15 13:26

De ku'-wandowski også: Her er Superligaens fem-målshelteDe ku'-wandowski også: Her er Superligaens fem-målshelte

Robert Lewandowski har tager fodboldverden med storm med sine fem kasser for Bayern. Men også i Superligaen har der været fem-målsskytter.

storybild

Fem mål i en og samme kamp!? Det er jo for vildt gået - af både Robert Lewandowski og disse tre Superliga-koryfæer

Han bliver hyldet som det helt store fodboldgud i dag, Robert Lewandowski. Og det er helt fortjent. Den polske angribers fem mål scoret på ni minutter i Bayern Münchens opgør mod Wolfsburg i går aftes er historisk (se boks).

LÆS OGSÅ: Lewandowski scorer fem mål på ni minutter mod Wolfsburg

Men det er ikke kun i Bundesligaen, at de kan bryste sig af at have fem-målshelte løbende rundt. Også i Superligaen er der tre spillere gennem tiden, der har oplevet at ramme så vanvittig en målstime i en kamp (dog knap så hurtigt, og ikke som indskiftere - men stadig værd at nævne herunder).

LÆS OGSÅ: Hvor godt kender du Superligaen?

Søren Andersen

Vi skal tilbage til sæsonen 1996/1997 for at finde den første Superliga-spiller, der kunne juble over fem egne scoringer i en og samme kamp.

I anden runde tager Viborg imod AaB i et nordjysk lokalopgør. Hos udeholdet huserer en farlig angrebsduo i form af Steffen Højer og Søren Andersen. Det er dog sidstnævnte, der fuldstændig stjæler rampelyset denne eftermiddag på Viborg Stadion.

Den rødhårede og knivskarpe angriber sætter sine to første mål ind i første halvleg. 10 minutter efter pausen sikrer han sit hattrick, og efter 75 minutter på banen har han revet Viborg-forsvaret rundt med fem mål.

Søren Andersen, som også har repræsenteret AGF og OB, scorede i alt 101 Superliga-mål i sine 231 kampe.

LÆS OGSÅ: Cornelius-hammer bag kæmpe FCK-forløsning

Bo Hansen

To år efter Søren Andersen skrev sig ind i historiebøgerne, er det Bo Hansens tur til at blive tiljublet fem gange i samme kamp. Bundholdet Aarhus Fremad er på besøg hos Brøndby, hvor 'Bomber-Bo' lever i skyggen af sin angrebsmakker, topscoreren Ebbe Sand.

Måske derfor får han ekstra plads i kampen. I hvert fald ender Bo Hansen med at bombe aarhusianerne synder og sammen i anden halvleg, hvor han hakker fire af sine fem mål ind på 25 minutter.

Brøndby vinder kampen 7-1 og nogle uger senere kan 'Bomber-Bo' fejre mesterskabet med sine holdkammerater. Bo Hansen scorede i alt 46 mål i 141 kampe for Brøndby og FC Midtjylland.

LÆS OGSÅ: Mestrene ramt af europæiske tømmermænd

Mohamed Zidan

I marts 2004 indvier FC Midtjyllands deres nye hjemmebane, MCH Arena, med maner i form af en 6-0-snitter til AB. Og det kunne de takke deres egyptiske troldmand for. Mohamed Zidan er ganske enkelt flyvende denne aften på heden, hvor han leverer Superligaens seneste fem-målsbedrift.

Kun en halv time skal den driblestærke egypter bruge før hattricket på det nye stadion er hjemme. I anden halvleg sender Zidan de midtjyske fans op i ekstase med ydeligere to scoringer.

Den fornemme kamp, og flere andre næsten overjordiske præstationer, gør det tydeligt, at Zidan kun er til låns i Superligaen. Således bliver showmanden allerede et år senere solgt til Werder Bremen.

LÆS OGSÅ: Brandvarm dansker vil fortsætte målstimen mod Messi

LÆS OGSÅ: Ferguson afslører: Her er stjernerne, United gik glip af

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress