Af - 14/10-15 15:26; Opdateret: 14/10-15 16:05

Stor hunde-sorg har ramt Kessler-familien: - Mopper er helt ødelagtStor hunde-sorg har ramt Kessler-familien: - Mopper er helt ødelagt

Kessler-familien er blevet et medlem mindre, efter en uheldig oplevelse en sen aften på Bryggen.

Bildstrecke im Grossformat »

Den populære Kessler-familie fra Bryggen er blevet ramt af dyb sorg. Pixie, den lille vildbasse af en hund, som driver Mopper til vanvid, er nemlig blevet fjernet fra Moppers varetægt, fordi den har bidt en anden hund og en mand.

Det fortæller Linse Kessler til Her & Nu.

- Det er meget uheldigt, det der er sket. Pixie har bidt den anden hund. Og manden bed hun i røven og benet, da han tog den op. Hun tror jo det er et bytte, når han tager den op. Husk på at Pixie er en blanding af en gravhund og en Jack Russell-terrier. Der er rigtigt meget Jack Russell i hende. Det er rent instinkt og hun prøver bare at beskytte mopper, forklarer Linse.

Episoden skete for en lille måned siden, hvor Mopper var ude og lufte sin hund. I mørket så den 77-årige tv-personlighed ikke, at der var en mand med en lille hund. Pixie er tilsyneladende blevet ligeså forskrækket som sin ejer. Og da manden, der blev bidt, valgte at følge op på sagen, var der ingen anden udvej.

Linse Kessler har derfor valgt at finde et nyt hjem til hunden.

LÆS OGSÅ: Linse og Gustav får baghjul: Hun er Danmarks mest populære realitystjerne

- Jeg sagde, at hun (Mopper, red.) skulle tage et par timer og sige farvel til Pixie. Så ville jeg hente den og sørge for at den kunne komme væk. Ellers ville den nok blive taget på grund af den vanvittige hundelov. Der er ingen, der skal aflive min mors hund. Ellers andres, hvis jeg kan sørge for det, siger Linse Kessler.

Hun accepterer, at manden valgte at forfølge sagen, men ellers har hun ikke meget til overs for manden, der blev bidt af Pixie.

- Hun havde ikke været hjemme i fem minutter, før han stod og bankede på hendes vindue og råbte og skreg. Jeg forstår godt, at han er vred, men når der bliver sagt, at han både kan få svie og smerte og sin dyrlægeregning betalt, så skal han ikke blive ved med at kalde min mor møgkælling og alt muligt. Jeg kan sagtens tilgive, at han er vred, men at han nu i nogle medier prøver at udstille min mor, det er helt utilgiveligt, siger Linse Kessler til Her & Nu.

Politiet bekræfter over for ugebladet, at der indgivet en anmeldelse i sagen.

LÆS OGSÅ: Linse Kessler: Tænk jer om

LÆS OGSÅ: Linse Kessler overvejede at banke radiovært for at redde kaninen Allan

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress