Af - 21/09-16 20:44

Her er datoen: 'Top Gear'-drengenes nye show kommer snartHer er datoen: 'Top Gear'-drengenes nye show kommer snart

Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May er lige på trapperne med deres længe ventede nye show.

storybild

'The Grand Tour' med Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May er 'liiiige' på trapperne. (Billede: Amazon)

Hvis du hører til blandt dem, der har savnet at se Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May skeje ud bag rattene på superbiler til millioner af kroner og gamle skrotbunker, så kan du godt begynde at glæde dig.

Det er efterhånden noget tid siden, at Amazon offentliggjorde, at de er ved at lave et nyt program med de tre fartnarkomaner ved navn ‘The Grand Tour’ - og nu er der så endelig kommet en dato for premieren: Fredag den 18. november i år.

LÆS OGSÅ: Danskerne tænder på actionfyldte oplevelser - dødsdriften driver os

Dermed er der ‘kun’ to måneder til, at man kan se ‘The Grand Tour’ via streamingtjenesten Amazon Prime, og efterfølgende vil der komme et nyt program ud ugentligt.

I ‘The Grand Tour’ rejser Clarkson, Hammond og May verden rundt med et kæmpestort telt og tester forskellige biler - så stilen er ikke langt fra ‘Top Gear’, hvor vi først lærte de tre at kende. Men det vil ikke blive det samme, lover producer Andy Wilman, der også arbejdede med de tre på ‘Top Gear’ for BBC. Han forklarer, at de tres venskab vil være et centralt element.

LÆS OGSÅ: Rekord! Kvinde smadrer Mercedes efter seks sekunders prøvekørsel

- Man kan ikke genopfinde det skæve … forhold, de har med hinanden, for det rækker over tv’et. Men der vil være et nyt look, nye elementer og et nyt hjem, siger han ifølge Telegraph.

BBC fyrede i marts sidste år Jeremy Clarkson, efter han havde slået en producer i vrede. Herefter valgte både Richard Hammond og James May at forlade programmet, så BBC måtte finde nye værter.

LÆS OGSÅ: LISTE: 10 biler kun de rigeste har råd til

Matt LeBlanc og Chris Evans fik jobbet, men allerede efter én mindre succesfuld sæson valgte sidstnævnte at trække sig, og nu er showets fremtid uvis.

Du kan se den nyeste teaser-video for 'The Grand Tour' herunder:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress