Af Lea Ostenfeld Bitsch | Bo Norström Weile - 28/11-15 09:52

'Nordic Noir' får danske tv-serier til at storme frem'Nordic Noir' får danske tv-serier til at storme frem

Genren fra det mørke nord hjælper til at gøre skandinaviske drama-serier populære i det store udland.

storybild

DR's dramaserie Forbrydelsen er en del af Nordic Noir-bølgen. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Dramaserier som Forbrydelsen, Borgen og senest Broen har klistret tv-seerne til skærmen de senere år.

Men ikke bare danskerne ser med, når Saga Norén nu jagter seriemordere på tredje sæson.

I udlandet - og især i England - har seerne kastet deres kærlighed på de skandinaviske dramaserier, som af britiske medier er blevet døbt Nordic Noir.

LÆS OGSÅ: Medieprofiler: DR's tv er blevet for kommercielt

Begrebet står på skuldrene af den franske filmgenre Film Noir, som var en særlig dyster og skæbnetung genre, der hittede i 40'erne og 50'erne.

Og navnet skal bestemt ses som et form for kvalitetsstempel af dramaserierne, fortæller Kim Toft Hansen, adjunkt ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, der i øjeblikket forsker i Nordic Noir-genren.

- Nordic Noir er tv-serier med filmisk kvalitet. Der har længe været sådan et storebror-lillebror-forhold mellem film og tv-serier, men serierne har nu fået en 3. guldalder, og udfordrer spillefilmen, fortæller han.

Genren er kendetegnet ved at foregå i meget mørke, kolde og blålige omgivelser, og foregår som regel om efteråret eller vinteren, hvor det nordiske klima er ekstra dystert med regn og sne.

- Det er ligesom parodien på 'det mørke nord', og billeder, hvor efterforskere går gennem et mørkt hus og tænder en skarp lygte, er nærmest ikoniske for, hvordan Nordic Noir ser ud, fortæller Kim Toft Hansen.

LÆS OGSÅ: Arvingerne gjorde rent bord ved Robert-prisuddeling

Begrebet blev første gang brugt omkring 2009, da den første sæson af krimiserien Forbrydelsen ramte England. Siden er mærkatet også klistret på serier som Arvingerne og Borgen, der ikke hører under krimigenren.

- Nordic Noir fungerer godt som et brand, der udstråler kvalitet, og derfor bruger producenterne det nu også, når de forsøger at sælge serier til udlandet. Det ligger godt i munden og baner vejen for at gøre skandinaviske tv-serier endnu mere populære, siger Kim Toft Hansen.

Siden hen er de krimi-elskende englændere begyndt at grave tilbage i de danske drama-serier, og nu er også serier som Beck og Rejseholdet skubbet ind under genren Nordic Noir.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress