Af - 21/04-16 22:36; Opdateret: 22/04-16 11:09

Dansk skuespillerinde er godt træt af filmbranchen: - Hvorfor er kvinder altid ofre?Dansk skuespillerinde er godt træt af filmbranchen: - Hvorfor er kvinder altid ofre?

Skuespillerinden Christine Auchenberg mener, at tv- og filmbranchen mangler stærke og inspirerende roller til kvinder.

Bildstrecke im Grossformat »

Christine Auchenbergs første birolle på tv var i ungdomsserien ‘Sjit Happens’, hvor hun spiller en kvinde, der elsker sex og ender i en trekant med series mandlige hovedpersoner.

Men det er ikke en rolle, som er særligt inspirerende over for unge piger, mener Christine Auchenberg.

- Skuespillere bliver nemt forbilleder, så det er vigtigt, hvilke signaler vi sender til unge piger og kvinder, siger Christine.

Hun fortryder ikke sin rolle i serien, men vil ikke spille den slags roller fremover, hvor der mangler dybde i karakteren.

- Selvfølgelig må en kvinde være letpåklædt og elske sex. Der skal bare være belæg for det, så hun ikke blot bliver udstillet som et sexobjekt, siger skuespillerinden.

LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mary slår et slag for ligestilling: Kvinder bliver misforstået

- Generelt er der ikke særlig mange fede roller til kvinder. De bliver ofte portrætteret som svage, uselvstændige, pisseirriterende og ofre, siger hun.

Men hun kan godt forstå, at unge skuespillerinder siger ja til intetsigende roller, fordi de gerne vil have erfaring. De har et håb om at slå igennem i branchen, og at der måske venter dem bedre roller en forude.

Nanna Frank Rasmussen er filmanmelder og formand for Women in Film and TV, og hun er enig med Christine Auchenberg.

- På film er kvinder ofte kun noget i kraft af en mand. Det er deprimerende, at kvinder ikke får lov at spille en større og mere selvstændig rolle. De er kone, kæreste, datter eller ansat, lyder det fra Nanna Frank.

Hun understreger, at problemet også er internationalt.

- Der er en sexisme, som ligger tungt over hele film- og tv-branchen.

LÆS OGSÅ: DR-vært angriber Føtex: Se billedet der forarger

De fleste folk bag kameraet er mænd, og derfor forstår Christine Auchenberg godt, at der ikke bliver skrevet lige så gode roller til kvinder.

- Branchen er domineret af mænd, men vi kan ikke forvente, at mænd gider fortælle kvindernes historie. Jeg har derfor valgt at gå lidt væk fra skuespillet og er i stedet begyndt at skrive historier. Det er vigtigt, at kvinderne tager fat der, siger Christine.

Hun håber på at være med til at påvirke branchen indefra, men filmanmelder Nanna Frank Rasmusser understreger også, at det er vigtigt at starte en debat om emnet, som Christine netop forsøger nu.

- Jeg synes, at filmbranchen er langt bagud i forhold til vores samfund generelt, siger Nanna Frank og fortsætter:

- Branchen har været meget lidt modtagelig overfor at indgå i en dialog med os, der gerne vil det anderledes.

LÆS OGSÅ: Køns-sociolog bakker om DR-værts kritik af Føtex' legetøjsskiltning

Hun fortæller, er der er kommet en positiv tendens i Hollywood, hvor navne som Jennifer Lawrence for eksempel er begyndt at lange ud efter uligheden i branchen.

- Jeg kan godt sidde og råbe op, men det batter først, når dem som er i branchen taler ud. Jeg er så glad for, at en dansk skuespillerinde melder ud nu, siger Nanna Frank.

SVAR FRA DANSK FILMINSTITUT

Hanne Palmquist, filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut anerkender, at der er plads til forbedring og endnu flere overraskende og dimensionerede kvindelige roller i dansk film, men synes ikke problemet er så stort igen.

- Kvinderoller i danske film er jo alt fra Triers skønne, barske kvinder, der er gode til at tage hævn – over roller i Jangs (Nicholas Winding Refn, red.) kommende film 'Neon Demon', der kommer med et intenst bud på, hvad kvinder kan og gør på film til at ende i de mere almene og forventelige roller – som man jo også ser en del af med mandligt fortegn.

Hun fortsætter:

- En film som 'Lang historie kort' giver et dejligt mange facetteret bud på en række forskellige kvinderoller og Vinterbergs 'Kollektivet', hvor Trine Dyrholm fortjent vandt en Sølvbjørn, er endnu et eksempel på en uhyre kompleks og både stærk og skrøbelig kvindelig karakter. Bille Augusts 'Stille hjerte' bød også på en række kvindeportrætter, der ville noget særligt så vel som 'Nøgle, hus, spejl'.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress