07/02-16 21:57; Opdateret: 08/02-16 14:49

Under sandet vinder Robert for årets filmUnder sandet vinder Robert for årets film

Efterkrigsdramaet "Under sandet" er årets danske spillefilm. Prisen uddeles af Danmarks Film Akademi.

storybild

(Billede: Polfoto)

Efterkrigsdramaet "Under sandet" vinder den prestigefyldte pris for årets film ved søndagens uddeling af Robert-priser i Tivoli Hotel & Congress Center i København.

Filmen omhandler et stykke lidet omtalt danmarkshistorie, og den er instrueret af Martin Zandvliet. I hovedrollerne ses Roland Møller og Mikkel Boe Følsgaard.

Det er den ekskriminelle Roland Møllers første hovedrolle. Tidligere har skuespilleren, der har flere voldsdomme og fire år i Horsens Statsfængsel bag sig, spillet med i film som "R" og "Nordvest".

I "Under Sandet" spiller han den danske sergent, Carl Leopold, der får ansvaret for en gruppe unge krigsfanger. De tyske drenge er blevet sendt til den jyske vestkyst for at desarmere de to millioner miner, som nazisterne gravede ned i sandet under krigen.

"Under Sandet" og Martin Zandvliet tog også prisen for årets manuskript, årets instruktør, publikumsprisen samt en række mindre priser.

Ud over "Under sandet" var filmene "Idealisten", "Krigen", "Mænd og Høns" samt "Sommeren '92" nomineret til prisen for årets film.

Priserne for årets mandlige og kvindelige hovedroller fik til henholdsvis Ulrich Thomsen for rollen som Richard Møller Nielsen i "Sommeren '92" og svenske Tuva Nuvotny for sin portrættering af hustruen til en udsendt kompagnichef i dramaet "Krigen".

På tv-siden ryddede DR-serien "Arvingerne II" bordet, ligesom første sæson af serien gjorde det sidste år. Både prisen for årets tv-serie samt priserne for årets mandlige og kvindelige hoved- og biroller gik til seriens skuespillere.

Robert-prisen er det danske svar på den prestigefyldte amerikanske filmpris Oscar, og den bliver uddelt af Danmarks Film Akademi.

Akademiets omkring 2000 medlemmer, der alle er aktører i den danske filmbranche, udpeger vinderen.

Prisen er blevet uddelt siden 1984, og det er dermed 32. gang, Robert-statuetterne har fundet deres ejere.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Ulrich og Tuva tager hovedrollepriser ved årets Robert

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress