Af Thomas Brunstrøm - 05/11-15 08:11; Opdateret: 05/11-15 10:17

FILMANMELDELSE: Fremragende finanskrisefilmFILMANMELDELSE: Fremragende finanskrisefilm

’99 Homes’ er et glimrende lille drama om et stort emne.

storybild

’99 Homes’ er en stærk film om finanskrisen. (Billede: SCANBOX)

’99 Homes’
Instruktør: Ramin Bahrani
Medvirkende: Andrew Garfield, Michael Shannon
5/6 stjerner

’99 Homes’ er med afstand den bedste film, der er lavet om finanskrisen. Og er efter alle standarder i det hele taget en stærk film. Andrew Garfield spiller håndværkeren Dennis Nash, der har mere end svært ved at få økonomien til at løbe rundt, fordi der er krise i byggebranchen. En dag ramler det hele, og sammen med politiet dukker den iskolde ejendomsspekulant Rick Carver op for at sætte Dennis, hans mor og hans søn på gaden. Carver har overtaget huset, og familien har to minutter til at pakke det vigtigste, resten af deres ting bliver smidt på græsplænen. Scenen er hjerteskærende, men helt uden at være sentimental, og det er kendetegnende for filmen.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Fesne franske forviklinger

Det begynder da også - på en måde - at lysne for Dennis. Rick Carver tilbyder ham et job i sin spirende virksomhed, der tjener millioner på at sætte folk på gaden, købe deres huse for en slik og sælge dem dyrere. Det er en bitter pille at sluge, og Dennis starter bogstaveligt talt sin første dag i lort til knæene. Men snart drypper der også dollars på ham. Til gengæld bliver hans moralske grænser hele tiden rykket, eftersom Rick Carver ikke bare udnytter loven til det yderste, men med jævne mellemrum træder over grænsen. Her udvikler ’99 Homes’ sig til en art opdatering af temaerne og personsamspillet fra ‘Wall Street’.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: 'Spectre' er spændende, men ikke spektakulær

Michael Shannon, der ikke har har sat mange fødder forkert i sin karriere, er dæmonisk fremragende som Rick Carver, der ikke står tilbage for Gordon Gekko i bad ass-monologer og oneliners som “America doesn’t bail out losers. America was built by bailing out winners.” Carver er på mange måder et røvhul, men heller ikke entydigt en skurk, og det fine ved ’99 Homes’ er de nuancerede figurer. På samme måde er Dennis Nash efterhånden heller ikke nogen engel, men foretager dog grundlæggende valg, som vi sikkert alle sammen havde gjort, hvis vi havde stået i samme situation. Den største egentlige skurk i filmen – og virkeligheden – er det syge finansielle system, der gjorde, at millioner af amerikanere blev ekstra hårdt ramt af finanskrisen, når de ikke kunne betale deres vanvittigt finansierede lån og blev sat på gaden.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: ‘Skyerne over Sils Maria’ er skønne, spildte kræfter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress